Ærtevafler

by Maria
ærtevafler

Nemme ærtevafler med havregryn og hytteost.

Her får du opskriften på nogle nemme ærtevafler til din frokost eller aftensmad. Ærterne gør dem en lille smule søde og hytteosten er med til at give dem en skøn konsistens. De er lavet med havregryn i stedet for hvedemel. Derudover er det tilsat citronskal og spidskommen får at få lidt smag i vaffeldejen.

Du kan udskifte spidskommen med en anden krydderi. Fx oregano, timian eller hvad du godt kan lide.

Prøv evt. med disse falafler i – det smager super lækkert!

Fyld vaflerne som du ville fylde en sandwich og snup dem med i madpakken. Eller server dem fx til aftensmaden og fyld dem, som når der spises madpandekager ved middagsbordet.

Ærtevafler

Forberedelses tid: 30 minutter
Samlet tid: 40 minutter
4 vafler

Ingredienser

  • 120 g ærter fra frost, optøet
  • 100 g havregryn
  • 1/2 dl mælk
  • 3 æg
  • 80 g hytteost
  • 1 tsk salt
  • Skal fra en ½ citron

Fremgangsmåde
 

  • Blend alle ingredienserne sammen.
  • Lad massen stå og trække i 20 minutter.
  • Opvarm vaffeljernet og kom en smule fedtstof på.
  • Bag hver vaffel i ca. 3 minutter. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

Har du prøvet at lave madvafler før? Det er et lækkert og anderledes alternativ til brødet. Til enten din frokost eller aftensmad.

De kan sagtens holde sig nogle dage i køleskabet, hvis du gerne vil forberede din mad. Ellers kan de også sagtens kommes i fryseren og så kan du tø en op af gangen.

Jeg synes det er så skønt, når jeg har valgt at bruge et par timer i køkkenet og fået lavet mad klar, til de efterfølgende dage. Du kan finde mere inspiration til frokost eller vaffelopskrifter og andre sager under bagværk. 

Vafler til ethvert måltid

I dag er der ingen grænser for, hvordan vafler bliver lavet. Udgaver med både søde kartofler, almindelige kartofler, spinat – ja jeg kan blive ved. Selvfølgelig også de klassiske dessert vafler. Alle de mange udgaver af “mad” vafler har bare fået stor plads i mit mad-elskende-hjerte.

2 comments

Amalie 19. juni 2018 - 14:05

Kan man bruge noget andet end havreklid? 🙂

Reply
Maria 18. juli 2018 - 10:20

Hej Amalie,
Jeg har ikke prøvet med andet end havreklid i denne opskrift. Du kan evt. prøve at udskifte med havregryn.
Jeg laver snart opskriften igen og så kan jeg udskifte havreklid med en anden ingrediens.
Kh. Maria

Reply

Leave a Comment

Opskrift Vurdering