Brændte mandler

by Maria
Brændte mandler

Brændte mandler.

Lækre hjemmelavet brændte mandler opskrift- klassisk juleknas i den søde tid. Du kan nemlig lave brændte mandler som på gaden, og det er nemt at lave, du skal bare følge min opskrift på brændte mandler.

Mandlerne er faktisk rigtig nemme at lave og er også en sød lille værtindegave, at pakke ind og tage med i juledagene!

Du kan også prøve at lave lækre og nemme bounty barer. Der skal kun bruges 4 ingredienser og de smager himmelsk!

I det hele taget, så synes jeg, at det er utrolig hyggeligt med søde små og personlige værtindegaver. Måske sammen med en anden lille ting. Men du behøves jo slet ikke at forære dem væk – de skal nok forsvinde hurtigt i skålen – hvis de først er kommet på bordet!

Brændte mandler

Lækre brændte mandler lavet på en pande med sukker, vand og mandler
Forberedelses tid: 5 minutter
Samlet tid: 25 minutter
1 mellem portion
Frysegnet: Nej
Holdbarhed: 1 måned

Ingredienser

  • ½ dl vand
  • 100 g sukker
  • 150 g mandler

Fremgangsmåde
 

  • Kom sukker og vand på en pande og varm det godt op.
  • Når sukkeret er smeltet kommes mandlerne på. Vend godt i mandlerne hele tiden.
  • Alt væsken fordamper, sukkeret samler sig om mandlerne og bliver tørt og hvidt.
  • Til sidst begynder de at få den "brændte" tilberedning. Sukkeret begynder igen at smelte og mandlerne bliver gyldne og brune. Kunsten er, at sukkeret skal tage farve, mandlerne skal blive blanke men uden at sukkeret brænder helt på.
  • Kom mandlerne ud på et stykke bagepapir, del dem fra hinanden, evt. med 2 gafler og lad dem køle helt af, før de kommes i en bøtte med låg.
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Mere inspiration til brændte mandler som på gaden.
  • Du kender nok mandlerne fra gadebilledet, hvor duften har bredt sig igennem hele gaden. Hjemmelavet lækkerier i juletiden er så skønt! Og ikke alle slags behøves at kræve mange ingredienser eller den store “kunnen” i køkkenet.  Heldigvis er de nemme at lave, og så smager de bare vildt godt.
  • Opbevar dem i et lufttæt glas eller bøtte, så kan de sagtens holde et par uger i december.

 

 
Hvordan laver man brændte mandler?

Man skal være lidt tålmodig, når man laver dem, da de ikke skal have alt for høj varme hele vejen igennem. Først tager man sukker og vand på en pande, hvor det varmes op. Når sukkeret er smeltet, så kan du komme dine mandler på den varme pande. Herefter skal du sørge for at røre i mandlerne hele tiden – det giver det bedste resultat.

I takt med at det bliver varmet op, vil sukkermassen fordampe, så det bliver helt tørt og hvid. Det ser mærkeligt ud, men er helt normalt. Du skal her stadig røre i mandlerne.

Efter noget tid vil den tørre og hvide masse begynde at smelte til en karamel. Det er nu, at de begynder at ligne brændte mandler. Jeg kan godt lide, at det ikke når at smelte helt, men at der stadig er lidt hvide klumper på mandlerne. Nogen kan godt lide, hvis de bliver helt smeltet, og så skal du blot røre lidt længere i mandlerne. Her vil du opleve at mandlerne bliver mere blanke.

Når du har fået det ønskede resultat, kan du fordele de hjemmelavede brændte mandler på et stykke bagepapir. Jo mere de fordeles jo mindre skal du brække dem fra hinanden når de er kølet af. Husk at sukker der er smeltet er utrolig varmt. Så pas på fingrene.

Opbevaringen af dem skal blot ske i en tæt beholder, som de kommes i, efter at de er kølet af. De brændte mandlers holdbarhed kan være ret lang, og de kan sagtens holde sig en hel december måned.

Leave a Comment

Opskrift Vurdering