Couscous salat

by Maria
Couscous salat

Frisk couscous salat.

Her får du opskriften på en skøn couscous salat med bl.a. tomat, agurk og persille. Af krydderi er der spidskommen i som er med til at give salaten lidt karakter og kant.

Det er en meget brugt krydderi i det mellemøstlige køkken.

Denne salat kan du sagtens servere til mange forskellige retter. Specielt i sommersæsonen er mange vilde med, at servere lette retter og salater. Og ofte til nogle af sommerens mange grill aftener.

Det er en god salat hvor der er lidt mere fylde uden at salaten bliver “tung”.

Du kan finde flere opskrifter og inspiration i salater, grønt og tilbehør! 

Couscous salat

En lækker frisk og krydret salat med couscous og grøntsager.
Forberedelses tid: 15 minutter
Samlet tid: 25 minutter
4 portioner
Frysegnet: Nej
Holdbarhed: 1-2 dage

Ingredienser

  • 2 dl couscous
  • 3 dl kogende vand
  • 1 tsk salt
  • 2 store håndfulde bredbladet persille
  • ½ agurk
  • 4 tomater i tern
  • 1 rødløg i tern
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk salt og lidt friskkværnet peber
  • Saft fra ½ citron
  • Lidt god olie

Fremgangsmåde
 

  • Kom couscous i en skål og hæld kogende vand over evt. fra elkedel, drys med ½ tsk salt og lidt peber.
  • Lad det stå og trække i 10 minutter og så er det klar.
  • Del agurken på langs og fjern det våde fra midten, evt. med en ske.
  • Skær agurk, rødløg og tomat i tern.
  • Hak persillen godt og bland det hele sammen.
  • Kom spidskommen, ½ tsk salt, lidt peber, citronsaft og lidt olie deri og bland sammen.
  • Smag til og server. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

Jeg er ret vild med couscous salat, bulgur salat og i det hele taget salater med kerner. Jeg har altid elsket den slags tilbehør og salaterne bliver ofte lavet, alt efter hvad jeg har i mit køleskab.

Denne udgave af en couscous salat vil jeg nok kalde en lidt mere klassisk. Den er simpel og alligevel med masser af smag og friskhed.

Couscous salat

Leave a Comment

Opskrift Vurdering