Køleskabsgrød med æble og kanel

by Maria
køleskabsgrød med æble og kanel

NEM køleskabsgrød med æble og kanel.

Her får du opskriften på en lækker køleskabsgrød med æble og kanel. Chiagrød med æble og kanel er en perfekt efterårs morgenmad som er utrolig nem at lave.

Du kan evt. toppe den kolde grød med hjemmelavet granola med kanel og frisk frugt. Eller hvad du nu lige har i hjemmet. Prøv den – det vil du helt sikkert ikke fortryde!

Alle ingredienserne blandes sammen om aftenen. Om morgen skal du kun vende revet æble i, og så er din køleskabsgrød klar til at blive spist.

Køleskabsgrød med æble og kanel

Mættende kold grød med havregryn, kanel og æble.
Forberedelses tid: 5 minutter
Samlet tid: 8 timer 5 minutter
2 portioner
Frysegnet: Nej
Holdbarhed: 2-3 dage

Ingredienser

  • 1 dl havregryn
  • dl mandelmælk
  • 2 spsk chiafrø
  • ½ tsk vaniljekorn
  • ½ tsk kanel
  • Evt. en dadel, hakket i små tern
  • 1 revet æble

Fremgangsmåde
 

  • Rør chiafrøene ud i mandelmælken.
    Rør det grundigt rundt nogle gange med nogle minutters mellemrum.
    Så chiafrøene bliver ordentligt fordelt i væsken og ikke klumper.
  • Bland de resterende ingredienser i, på nær æblet.
  • Stil blandingen på køl natten over.
  • Om morgenen tages halvdelen af portionen op i en skål.
    Det halve æble rives og blandes i grøden.
  • På toppen kan du komme granola og frisk frugt. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Mere inspiration til opskriften.
  • Man kan lave sin helt egen version, alt efter hvad man er til. Chiagrød med æble og kanel fungerer bare super dejligt sammen.
  • Det er også en god opskrift til børnene. Så er det nemt at hive frem om morgenen, så man ikke skal stå og forberede mad til børnene tidligt om morgenen.
  • Du kan toppe den med lige, hvad du vil. Det kan også være lækkert med nogle hakkede nødder eller anden granola oven på. Toppingen skal du først komme på, når du skal spise den.
  • Du kan finde mange flere opskrifter på grød, chiagrød og køleskabsgrød lige her.

 

Morgenmad på farten.

Det er også en perfekt morgenmad at snuppe med på farten. Opskriften er beregnet til to portioner, så har du evt. morgenmad til to dage. Den kolde grød kan sagtens holde sig i køleskabet i nogle dage.

Jeg elsker smagen af æble og kanel – så det her er den perfekte kolde grød, efter min mening! Personligt synes jeg, at portionen er stor nok til, at den kan deles i to. Det kan du jo vurdere, når du har lavet den og ellers er det simpelt lige at tage en halv gang mere i.

Jeg har også før spist grøden som et mellemmåltid. Den er perfekt til de dage, hvor eftermiddagssulten er ekstra stor!

 

2 comments

Charlotte Sørensen 9. maj 2019 - 10:37

Hej vil hører dig af en gang hvor mange kcal er der i din hjemmelavet chia grød med havremælk
Jeg laver den af 4 spsk chiafrø og 3 dl havremælk og 1/2 tsk Vanilie sukker
Tak for dejlig inspiration !

Bh Charlotte

Reply
Maria 10. maj 2019 - 18:58

Hej Charlotte,
Tak for din besked.
Jeg udregner ikke kalorier, så det kan jeg desværre ikke svare dig på.
Kh. Maria

Reply

Leave a Comment

Opskrift Vurdering