Morgenmads muffins

by Maria
Morgenmads muffins

Lækre morgenmads muffins med æble

Her får du opskriften på nogle skønne morgenmads muffins, som du kan forberede på forhånd og tage med på farten.

Prøv også de her lækre morgenmadsmuffins med brombær. De er virkelig lækre, og du kan også bruge hindbær i.

De er milde i smagen og let søde fra banan og med friskhed fra æbletern.

Morgenmad må gerne være en smule mindre sød og ikke som en muffin der er lavet som kage. Derfor har disse morgenmads muffins også en mild og let sød smag.

Morgenmads muffins

Lækre morgenmadsmuffins med æble.
Forberedelses tid: 10 minutter
Samlet tid: 35 minutter
10 stykker
Frysegnet: Ja
Holdbarhed: 3-4 dage

Ingredienser

  • 2 bananer
  • 1 dl mælk
  • 3 æg
  • 5 dl havregryn
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 tsk kanel
  • 1 knsp kardemomme
  • 1 knsp salt
  • 1 æble i tern
  • 1 god håndfuld mandelsplitter

Fremgangsmåde
 

  • Ovnen tændes på 180 grader.
  • Banan og mælk blendes sammen og æggene kommes i og det blendes kort igen.
  • Bananblandingen og de resterende ingredienser vendes sammen i en skål - gem evt. lidt mandelsplitter til toppen.
  • Det fordeles i 10 muffinsforme og bages i 25 minutter.
  • De afkøles på en bagerist og opbevares i køleskabet. Eller fryses. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

 

Morgenmad på farten.

Jeg har fået mange ønsker på nemme sager, som kan snuppes med på vej til job, evt. til køreturen og som kan spises med en hånd uden problemer. Så derfor fik jeg lavet opskriften her og jeg har også selv haft flere af dem med på farten.

Det er både lækkert og super nemt. Også fordi at de kan bages dagen forinden.

Hvis du leder efter noget som tilfredsstiller den søde tand lidt mere, så skal du prøve opskriften på havregrøds muffins med chokolade. Mums hvor er de gode. Josefine (og jeg) elsker når de lige er blevet bagt.

Det bedste er, at ingen af opskrifterne kræver så meget og er ikke besværlige at lave.

Mere inspiration til opskriften.
  • De opbevares i køleskabet i en bøtte med låg, hvor de holder sig lækre i 3-4 dage. 
  • Alternativt kan du lave portionen og fryse dem ned. Så kan du bare tage dem ud, når du har lyst til en.
Morgenmads muffins

4 comments

Tine 16. marts 2019 - 11:57

Har du evt prøvet at lave morgenmadsmuffin, med sød kartoffel?

Reply
Maria 16. marts 2019 - 21:02

Hej Tine,
Nej det har jeg ikke. Men jat hat tænkt på det flere gange – jeg har så mange idéer til opskrifter med sød kartoffel.
Den vil helt sikkert være fin i morgenmads muffins.
Kh. Maria

Reply
Ditte manley Blond-sørensen 10. marts 2021 - 19:30

Hvor mange kcal wr der i hele opskriften.?

Reply
Maria 13. marts 2021 - 16:56

Hej Ditte,
Det kan jeg desværre ikke svare dig på.
Jeg tæller ikke kalorier på mine opskrifter.
Kh Maria

Reply

Leave a Comment

Opskrift Vurdering