Osso Buco

by Maria
Osso buco

Osso Buco – klassisk italiensk simreret

Her får du opskriften på en af de skønneste italienske simreretter. Nemlig Osso buco. Den er faktisk nem at lave – for den passer sig selv i gryden. Imens kan du bruge tiden på noget helt andet.

Du skal dog lige brune kødet og resten af ingredienserne af. Sætte det hele over i gryden men så er der også “kun” tilbage, at væbne dig med tålmodighed. Imens kan du nyde den fantastiske duft som breder sig i hjemmet når retten står og simre på komfuret.

Osso buco

Forberedelses tid: 30 minutter
Samlet tid: 3 timer 30 minutter
4 personer

Ingredienser

  • 3-4 stykker okseskank ca. 1,2 kg
  • 1 stort løg hakket
  • 3 fed hvidløg pillet og presset
  • 4 store gulerødder i grove stykker
  • 4 stilke timian
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 stor dåse tomatpuré
  • 2 tsk salt og friskkværnet peber
  • 4 dl oksebouillon eller 4 dl. vand og en bouillonterning
  • Evt et par stilke bladselleri

Fremgangsmåde
 

  • Klip eller rids i hvert stykke kød 3-4 steder - ca. 1 cm. ind i kødet.
  • Vend kødstykkerne godt i hvedemel.
  • Opvarm en stor gryde med fedtstof og brun kødet godt af ca. 3 minutter på hver side. Gør det gerne over et par gange, så der er plads til kødet. Husk at krydre med salt og peber.
  • Tag kødet til side på en tallerken.
  • Kom lidt mere fedtstof i gryden og sauter løg og hvidløg til det er blevet klart i farven.
  • Gulerødder, timian og tomatpuréen kommes i gryden og det svitses af et par minutter.
  • Kom de hakkede tomater ved, bland det rundt og læg kødet i gryden.
  • Hæld bouillonvand på til det dækker kødet og læg persillen øverst i gryden i væsken.
  • Kom låg på og lad retten simre ved svag varme i 2-2½ time.
  • Vend gerne i kødet undervejs, hvis toppen ikke er dækket helt af væske.
  • Når der er en lille time til, kan du tilberede dit tilbehør til retten. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

Jeg vil mene at den slags mad er allerbedst i weekenderne. Der hvor du har ekstra tid. Hvor at det ikke gør noget, at retten skal simre i 2 timer eller mere.

Til Osso Buco kan du servere en lækker kartoffelmos, almindelige ris, måske en risotto (som er det klassiske) eller som vi gjorde her – couscous. Det er jo helt op til dig og hvad familien nu lige har lyst til.

Osso buco

Kan du lige gryderetter og simreretter – så kan jeg anbefale dig at prøve opskriften her på gullasch.

Du skal også bare gå på opdagelse i alle aftensmads opskrifterne – der er både de lynhurtige og dem der kræver lidt længere tid!

Leave a Comment

Opskrift Vurdering