Sødkartoffel bøffer

by Maria
Sødkartoffel bøffer

Små flade sødkartoffel bøffer til hele familien!

Lækre og svampet sødkartoffel bøffer hvor de mindste i familien kan være med. Ved første øjekast vil man måske tænke, at det ligner små pandekager. Men det er det slet altså ikke!

Tanken med denne opskrift er, at du kan lave de små bøffer til hele familien. Hvis du f.eks. laver dobbelt opskrift, så kan du dele portionen i 2 inden du kommer krydderier i. Så de krydrede er til de større i familien og de mere smags neutrale kan serveres til de helt små.

Vælger du at krydre dem, så får du en virkelig skøn smag med krydderier der harmonerer skønt med smagen fra den søde kartoffel.

Jeg er sikker på at de også vil smage skønt i pitabrød, med grønt evt. en myntedressing til. På den måde tænker jeg, at der kan laves et aftenmåltid som passer til alle størrelser i familien.

Sødkartoffel bøffer

12 stykker

Ingredienser

  • 150 g sød kartoffel svarer til ca. 1 stor
  • 2 æg
  • 40 g havremel finthakket havregryn
  • ½ tsk salt og lidt peber
  • ½ tsk paprika
  • ½ tsk hvidløgpulver
  • ½ tsk spidskommen kan undlades
  • 1 knsp cayennepeber

Fremgangsmåde
 

  • Skræl og skær den søde kartoffel i grove tern. Kog stykkerne i ca. 15 minutter, til de er møre.
  • Hæld vandet fra, kom stykkerne i en dyb tallerken og mos dem med en gaffel.
  • Slå æggene ud i tallerkenen og pisk det godt sammen.
  • Til sidst vendes havremel og krydderierne i (hvis du har en blender, så er jeg sikker på at du også kan komme hele molevitten i blenderen, når de søde kartofler er kogt).
  • På en varm pande med olie eller andet fedtstof kommes steges de små bøffer (ca. 2-3 spsk til hver) i ca. 3 minutter på hver side. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
[penci_recipe]

De kan sagtens fryses og du kan nemt snuppe et par stykker op af gangen.

Hvis du f.eks. mangler et sundere alternativ til mellemmåltidet og som også gerne skal kunne tages med på farten, så er disse perfekt.

Leave a Comment

Opskrift Vurdering