Spidskålswrap – et super alternativ til en traditionel madpandekage!
Har du en rest kødsovs fra aftensmaden dagen før, lidt kyllingkød, lidt kikærter der kan ristet sprøde på panden eller noget helt fjerde. Så kom det i en lækker og sund spidskålswrap. Alt kan bruges, det er kun et spørgsmål om, hvad du og resten af familien kan lide.
Vi er ret vilde med spidskålswrap herhjemme. Det er så nemt at lave og sundt er det jo også! Som på billedet herunder kan alle indslagene til wrappen tages med ind på middagsbordet og på den måde kan alle få lov at kreere sin egen aftensmad. Det plejer at være et kæmpe hit blandt børnene.
Skal du lave en til madpakken, så foreslår jeg at der kommes lidt mindre fyld i, så du kan rulle den godt sammen. Lav evt. bare flere mindre ruller. Så kommer der også det mere kål indenbords.
God fornøjelse!
Spidskålswrap
printingredienser
- 2 spidskåls blade (brug altid de yderste da de er størst)
- 1 rest kød, kikærter eller bønner ca. 100 g.
- 1 håndfuld salat, snittet
- 1 stykke agurk. skåret i strimler
- 1 håndfuld mango i tern
- ½ snack peber, skåret ud
- 1 håndfuld friske koriander
- ½ avokado
- 1 tsk. græsk yoghurt
- ½ tsk. citronsaft
- lidt salt og peber
Sådan gør du:
- Tag alle ingredienserne til avokadocremen og bland/mos det sammen i en skål med en gaffel
- ½ avokado,1 tsk. græsk yoghurt, ½ tsk. citronsaft, lidt salt og peber
- Skyl spidskåls bladende og dup dem tørre i en viskestykke
- Skær alle grøntsagerne ud
- Lun evt. kødet på en pande eller i mikroovn, kom gerne ½ tsk. spidskommen i, det smager skønt sammen med koriander og de friske grøntsager
- Kom bladende på en tallerken og fordel ingredienserne i de to blade
- Fold dem let sammen og spis. Velbekomme!