Sund nutella

by Maria
Sund nutella

Lækker sund nutella med sorte bønner

Her får du opskriften på en lækker sund nutella lavet på sorte bønner, kakao og sødet med dadler. 

Smagen er sød fra dadlerne og har en lækker og intens kakaosmag. Smør f.eks. sund nutella på din morgenbolle, i pandekagerne eller måske på en lækker bananvaffel.

Det er ikke til at gætte, at der er brugt en hel dåse bønner i opskriften – hvis ikke man ved det.

Da en sød læser skrev under indlægget på denne nøddecreme og spurgte om hasselnødderne kunne udskiftes, så kastede jeg mig ud i opskriften her – helt uden nødder!

Sund nutella

En lækker sund udgave af nutella med sorte bønner
Forberedelses tid: 5 minutter
Samlet tid: 15 minutter
1 glas
Frysegnet: Nej
Holdbarhed: 1 uge på køl

Ingredienser

  • 1 dåse sorte bønner 400 g
  • 1 tsk kokosolie
  • 10 dadler de friske fra papæske
  • 20 g kakaopulver
  • ½ tsk vaniljekorn
  • 1 dl vand

Fremgangsmåde
 

  • Hæld vandet fra bønnerne og skyl dem godt igennem en si.
  • Kom bønner og kokosolie i en foodprocesser eller en god minihakker.
  • Når det er blendet godt, tilsættes resten af ingredienserne - husk at fjerne stenene fra dadlerne.
  • Du kan evt. komme vandet i over et par gange.
  • Kør massen til den har en enstartet og glat konsistens. Du kan altid komme lidt ekstra kakaopulver i eller en tsk. flydene honning, hvis du synes at den mangler lidt smag.
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Sund nutella med sorte bønner

Jeg har meget længe overvejet at lave en sund nutella. Netop en opskrift som denne, hvor hasselnødderne er udskiftet med bønner. For selvom at jeg ikke beregner kalorier i mine opskrifter, så ved jeg godt, at der er mange flere kalorier i nødder og meget mere fedt – end hvad der er i bønner.

Nødder er selvfølgelig fyldt med sundt fedt men det skal stadig indtages i begrænset mængder. Men nok om det – jeg er ikke ernæringsekspert og det er kun mine egne erfaringer jeg deler her.

Jeg ved dog, at bønner er en god spise. Så at komme det i en lækker smørbar creme som et sundere alternativ, det er da skønt!

Mere inspiration til opskriften.
  • Opbevar din “nutella” i et glas med låg. Det kan holde sig ca. 1 uge på køl.
  • Nyd den på en lækker friskbagt bolle – det smager så godt!

9 comments

Nikoline 10. januar 2019 - 9:12

Hej

Et irrelevant spørgsmål til dette indlæg. Kan jeg lave nogle af dine grøntsagsbrød uden ost? Jeg har nemlig en søn, jeg ammer, som ikke kan tåle hverken gluten eller mælkeprodukter, så er på udsigt efter grøntsagsbrød. Dem husker jeg nemlig som gode- men da måtte jeg også spise ost 😉

Reply
Maria 15. januar 2019 - 9:39

Hej Nikoline,
Jeg har en opskrift på grøntsags brød, hvor der ikke er ost i.
Så det kan du sagtens lave og så bare fylde dem med det du har lyst til.
Skriv endelig igen, hvis du har spørgsmål.
Kh. Maria

Reply
Anonym 5. oktober 2019 - 17:33

Når du skriver 1 dåse bønner hvor mange gram er det??

Reply
Maria 7. oktober 2019 - 12:13

Hej 🙂
1 dåse bønner på 400 g. (ikke drænet vægt).
Jeg har rettet det i teksten nu.
God dag.
Kh Maria

Reply
Anonym 3. november 2019 - 19:47

hvor længe kan det holde sig?

Reply
Maria 4. november 2019 - 14:01

Hej,
Den opbevares på køl i et glas med låg og kan holde sig ca. 1 uge.
Kh Maria

Reply
Tina 4. februar 2021 - 20:02

Kan det fryses ned?

Reply
Maria 7. februar 2021 - 11:05

Hej Tina,
Det har jeg ikke prøvet.
Men det vil jeg faktisk tro at du godt kan 🙂 Overraskende meget kan fryses ned med god succes.
Kh Maria

Reply
Maria 1. juni 2021 - 11:58

Kan kokosolien erstattes med anden fedtstof? (Grundet allergi)

Reply

Leave a Comment

Opskrift Vurdering