Home Familieliv Efterårsferie

Efterårsferie

by Maria
Efterårsferie

Efterårsferie.

Det er blevet tid til efterårsferie, måske du også er så heldig at have ferie eller kan holde en enkelt fridag eller to.

Om vi voksne skal på arbejde eller ej, så er stemningen bare en anden derhjemme (for os med skolebørn), det synes jeg i hvert fald. Der er ikke den samme “skolestress” og i fritidshjemmene skal de jo bare hygge og have en skøn uge.

Vi holder ferie de fleste af dagene. Jeg har dog lidt arbejde der skal ordnes men det hele foregår i lidt roligere tempo. Det er skønt!

Det kan være super dejligt ikke at have nogle planer og andre dage er det virkelig skønt, at have noget at se frem til. København byder på mange hyggelige oplevelser i den kommende efterårsferie – for børn i alle aldre.

Jeg har herunder samlet nogle af de mange mange ting som København byder på. Lidt af det skal vi selv i den kommende uge.

ZOOLOGISK HAVE

Zoologisk have  er altid hyggeligt. For nylig kom en lille elefantunge til verden og dén er der sikkert mange som gerne vil opleve.

Hver dag har de et program med en masse forskellige aktiviteter. Fodring af dyr mm. Det har vi virkelig fået meget ud af at deltage i og børnene kan lære en masse.

NATIONALMUSEET

I hele uge 42 byder National museet på en masse aktiviteter for børn.

Der er bl.a. rundisning i mormors barndom, familie skattejagt, kedsomhedsknapper og meget mere. Børn er gratis og voksne betaler man for. Jeg synes virkelig at nationalmusset byder på mange forskellige gode oplevelser. Og noget hvor alle aldre kan være med.

Jeg husker også selv de mange oplevelser derfra, da jeg var barn. Det fede ved Nationalmuseet er, at de skifter ud i udstillinger og hvad de tilbyder for børn.

TIVOLI

Halloween pyntet Tivoli er blevet en tradition hos os. For den sags skyld også jul i Tivoli. Jeg synes det er så hyggeligt, at komme ind i den smukke have og opleve når de har pyntet op. Der er en helt særlig stemning.

Det er et fantastisk stykke arbejde de gør og jeg synes virkelig at de forskellige årstider i Tivoli er magisk på hver deres måde. Vi har også årskort til Tivoli. Så vi kan godt finde på at tage derind indimellem, også uden at der skal prøves en masse.

Da Josefine var mindre besøgte vi utrolig meget Rasmus klump afdelingen. De har en fantastisk legeplads hvor de fleste børn kan bruge ret lang tid. Og det er jo (næsten) gratis!

NATURCENTER AMAGER

Er der skønt efterårsvejr i efterårsferien så er Naturcenter Amager et besøg værd. Der er rigeligt med plads og frisk luft. Og så har de i efterårsferien en masse aktiviteter. Du kan se programmet her.

Der er både cykler og rulleskøjter man kan leje og så kan man også købe frokost derude. Området er fantastisk og der er en masse gode stier på amagerfælled.

FRILANSMUSSET

Frilandsmusset er et kæmpe udendørs område som ligger i Kongens lyngby. Her er skønt hele året rundt. Og man kan virkelig opleve hvordan “den gamle dage var”. Man kommer helt ind i husene og får en oplevelse af hvordan det var i en helt anden tid. Der er halloween tema i hele efterårsferien.

Hele ugen har museet arrangeret aktiviteter, sjov og ballade. Det plejer at være på en legende og oplevelsesrig måde hvor der stadig er god læring.

Husk at der også aktiviteter i juletiden. Du kan se om det lige her.

HYGGE OG LIDT BAGNING

Sidst men ikke mindst, så kan man jo finde tid til lidt bagning. Det skal vi helt sikkert.

Du kan finde inspiration til bagværk lige her og også i kategorien med kager.

Personligt synes jeg ikke at det er nødvendigt med et stramt program. Men det er alligevel rigtig skønt, at jeg have gjort sig et par tanker om hvad der er af muligheder i efterårsferien. Hvis man gerne vil lidt på opdagelse.

Jeg ELSKER efterår! Farverne, hyggen, stemningen, vejret og efterårssolen. Det er uden tvivl min yndlings årstid.

I ønskes en dejlig uge. Om det er eftersårsferie for jer eller ej.

Leave a Comment