Home Iværksætterliv En stor beslutning – opfølgning!

En stor beslutning – opfølgning!

by Maria

En stor beslutning – opfølgning!

For halvanden måned siden delte jeg dette skriv med jer – hvor jeg fortalte om en STOR beslutning som jeg havde taget i mit arbejdsliv.

Jeg havde opsagt mit kontor og hvad så nu??

Der er sket lidt siden, flere beslutninger er taget og det vil jeg rigtig gerne dele med jer!

Mit arbejdsliv, min hobby og fritidsinteresse er de seneste år smeltet sammen i et. Jeg lever af “Mad og kærlighed”. Af at inspirerer jer i køkkenet, samarbejdsaftaler, af mine kogebøger, at udvikle opskrifter til andre og meget mere.

JEG ELSKER DET!

Der er (næsten) altid mange bolde i luften, mange tanker og opgaver hver eneste dag.

Det er et arbejde i konstant bevægelse og udvikling. Det er man nok nødsaget til som selvstændig, men det er heldigt – for det er også noget af det jeg elsker allermest. Samtidig er det også min største udfordring! For jeg skal selv “finde på”. Jeg skal starte projekter som jeg helt ind i maven tror kan blive til noget. Og så knokle for, at det kan udvikle sig til en god forretning.

Nogle gange går det godt og andre gange mindre godt!

Det er det samme med min webshop. Det er et projekt jeg har sat i gang. Jeg TROR på det, meget mere end jeg har turde satse. Jeg synes ikke at jeg har haft muligheden for at give det en rigtig chance og det vil jeg altså!! Men det er noget jeg ikke har kunne gøre alene.

Så selvom jeg har opsagt mit kontor og jeg i mit sidste skriv meddelte at jeg ville sætte shoppen meget på standby så kommer det IKKE til at ske!

Men hvad skal der så ske med min webshop?

Jeg forstår godt at nogen er blevet lidt forvirret. Jeg har også modtaget spørgsmål på; Hvad det så er at jeg vil sælge og hvad vil man fortsat kunne finde på shoppen?

Svaret er: Alt det der hele tiden har været og løbende meget mere til!

Jeg har nemlig OGSÅ her taget en stor beslutning og det er en jeg er utrolig glad for!

Jeg skal nemlig ikke være alene mere!

Cecilie er startet hos mig og vi skal sammen arbejde med min webshop. Til jer der følger med på min Instagram profil har I nok set hende i mine stories. Cecilie og jeg arbejder sammen 3 gange om ugen og det er helt fantastisk.

At Cecilie og jeg skulle arbejde sammen, er noget som vi har talt om meget længe. Altså virkelig længe!

Men valg og beslutninger koster penge og der har jeg bare ikke været. Men nu er Cecilie altså min daglige sparingspartner. Det er hende som griber mine idéer (de gode af dem), opsøger de leverandører og køkkenredskaber som jeg drømmer om at have på min shop, sætter tingene i kasser og rammer og ALT det bagvedliggende som jeg synes er liiiidt mere kedeligt. Men som jo skal laves!

Det giver mig tid til at udvikle opskrifter. Og lave det jeg allerbedst kan lide. Det er en fantastisk arbejdsfordeling.

Jeg har lært meget de seneste par år og noget af det vigtigste er; At man ikke skal lave ting som føles tunge eller dræner en alt for meget. Det gør ikke noget godt for hverken mig eller min forretning.

Derudover har jeg de sidste 3 måneder haft Stine i praktik. Det har været SÅ skønt og Stine har givet mig enormt meget gejst, nye måder at se tingene på og mere arbejdsglæde. Hun er hos mig et par uger endnu. Så jeg har lige nu fornøjelsen af to skønne mennesker på kontoret.

Efter at jeg meget længe har arbejdet alene er det fantastisk berigende at være flere sammen om mine projekter.

Jeg kan slet ikke sige nok hvor meget jeg elsker det!

Min shop skal slet ikke være på standby, som jeg lidt havde forstillet mig. Den skal løbende udvikle sig med flere lækre sager og inspiration til køkkenet!

Jeres køb gør en kæmpe forskel!

Alle jeres ordrer som lander på Madogkaerlighedshop.dk betyder enormt meget. Det skal I vide! Meget mere end I nok aner.

Jeg knokler hver dag for at skabe indhold der inspirer. Udvikle opskrifter til bloggen og finde produkter til shoppen som jeg selv elsker at bruge. Og som I også kan få hjem til jer.

Gå endelig på opdagelse i min lille webbutik. Måske kan du også finde en julegave eller to?

Og så gør det mig utrolig glad hver gang der tikker en ordrer ind på en kogebog!

Jeg har lavet to kogebøger nu. Den første kan du se her! Den anden er lavet sammen med min datter Josefine og udkom her i oktober måned.  Se juniorkogebogen her!

Det er en kæmpe støtte når I køber noget – så TAK for det!

Leave a Comment