Home Familieliv Mit madblogger “liv” med min datter

Mit madblogger “liv” med min datter

by Maria
Madblogger

Madblogger livet med min datter!

Det føles mærkeligt at kalde mig selv madblogger men det er jo det jeg er. Jeg har en blog og laver mad og udvikler opskrifter som jeg deler med jer! For bare et år siden, havde jeg ikke forestillet mig, at have min egen madblog med søde besøgende. Som faktisk også laver min mad! WAUW!!

Det er helt fantastisk og jeg har faktisk i mange år drømt om, at få min egen madblog. Faktisk var jeg lidt misundelig på dem der havde en. For jeg ville så gerne dele opskrifter og andre hverdags ting i mit eget univers! Men jeg vidste simpelthen ikke hvor jeg skulle starte. Jeg har altid været ret god til, at være min egen klods om benet.

Ofte får jeg faktisk opnået de ting som jeg gerne vil, men der går utrolig lang tid, fordi jeg er bange for at tro på, at det kan lykkes. Men troen skal sgu være der, det er det første skridt på vejen. At tro på sig selv!!

Men det var lige et lille sidespring.

For jeg vil gerne dele et par tanker om det, at være blogger når jeg også har et barn! Josefine er 7 år nu og faktisk fra starten på Instagram, har hun været en del af mit univers. Jeg deler lidt af det der nu sker i mit liv og det er hun jo en helt naturlig stor del af. Dog er de fleste af billeder af vores mad.

I hverdagen må hun vente på at jeg liiiiige får taget et billede eller 20, før vi spiser aftensmad eller at hun lige må stoppe op når vi bager, så jeg kan fange et godt glimt af hende med hænderne i dejen.

Josefine og jeg er utrolig gode til, at tale sammen og hun er god til at reflektere og dele hendes meninger. Så hun er selv med til, at bestemme hvor meget hun vil være med. Ofte er det fint hvis hun ved, at hendes ansigt ikke er med. Og andre gange vil hun det hele! Jeg er klar over at et barn i den alder ikke kan tænke konsekvener men det er den del jeg beslutter for hende. Vi er alle forskellige og jeg som mor, har besluttet at det er fint, at min barn også er en del af universet. Jeg har selvfølgelig også drøftet det med hendes far!

Men Josefine er med i det omfang hun selv har lyst, for det skal være sjovt og hyggeligt for os begge. Jeg vil aldrig presse hende til noget!

Madblogger

Madblogger

Det virker som om, at hun er stolt af det jeg laver. At hun interesserer sig for det. Jeg har oplevet hende sige til nogle venner i skolen, at de bare kan gå ind på Madogkaerlighed på internettet og finde en opskriften – når de har kommenteret noget i hendes madpakke. Det synes jeg simpelthen er så sødt! Og så sidder der en skole kammerat og måske tænker “hvad søren er det for noget”!!

Blogger event

Jeg er faktisk stolt af det jeg laver og jeg er stolt af, at Josefine er en del af det. At hun har lyst og at vi får muligheden for at deltage i nogle arrangementer sammen! For noget tid siden deltog vi i et arrangement med Finax. De havde arrangeret et rigtig fint og hyggeligt bage event, for bloggere og deres børn! Josefine ville rigtig gerne med og glædede sig længe, op til dagen.

Eventet var med inspiration til fødselsdage og hvis du klikker ind på FINAX her – så kan du finde inspiration til bagning, kreativitet og invitationer til børnefødselsdage! Der er sager man kan printe ud og i det hele taget rigtig mange fine sager og gode idéer!

Vi fik taget nogle super gode billeder og jeg synes de passer rigtig godt til de tanker der ligger bag, at jeg har min datter med i mit liv som madblogger!

Jeg er glad for de oplevelser og dejlige stunder som det bringer med sig, at jeg besluttede mig for, at give madblogger drømmene en chance!

Madblogger

madblogger

Madblogger

Chokoladeboller!!!

Det er en af opskrifterne som Josefine er helt vild med. De er lavet med en del fuldkorns mel. Du kan komme til opskriften ved, at klikke på billedet ved siden af!

Chokoladeboller

Leave a Comment