Madplan uge 13

by Maria
Madplan uge 13

Madplan uge 13

Så er madplan uge 13 klar til jer. En uge der står på nogle af hverdags klassikerne. Såsom frikadeller, hjemmelavet pizza og pasta med kødsovs. I denne uge er det en bagt pasta med kødsovs. Den er super lækker og slet ikke så svær at lave.

Der er et par vegetardage på madplanen og en fiskedag.

Jeg prøver altid at tænke både grønne måltider og mindst en fiskedag ind i ugens mad.

Madplan uge 13

Mandag: Spinatvafler med hummus og halloumi

Tirsdag: Rugbrødsmadder med tunsalat og grønt ved siden af

Onsdag: Frikadeller og pasta med pestocreme

Torsdag: Hjemmelavet pizza med tomat og ost. Når pizzaen er bagt, så kom pesto, Serrano skinke og parmesanost på. Det smager SÅ godt!

Fredag: Bagt pasta bolognese med lidt grønt ved siden af

Lørdag: Tarteletter med høns i asparges 

Søndag: “Alt godt fra køleskabet”. Spis ugens rester, så der ikke er noget mad der går til spilde.

Fiskedage kan være en udfordring for mange. Og de mest almindelige er klart fiskedeller og mange spiser også laks.

Det kan være dyrt at gå til fiskehandleren hver uge. Men husk på at sådan noget som dåsetun, makrel og torskerogn også tæller på den konto.

Vi kan godt lide at spise for eksempel makrel i tomat på rugbrød en gang imellem. Så det er til tider også på vores madplan. Det er super nemt, det er billigt og begge dele synes jeg altså at man også har brug for at imødekomme i ny og næ.

Leave a Comment