Home Madplaner Madplan uge 46

Madplan uge 46

by Maria
Madplan uge 46

Madplan uge 46.

Her får du inspiration til din madplan uge 46. I denne uge er det Mortensaften. Så her får du også opskrift til en virkelig skøn langtidsstegt andesteg med den bedste sauce og hjemmelavet rødkål.

Udover den skønne middag med and så er det ganske almindelige hverdagsretter som er på madplanen.

Ofte har jeg en dag om ugen hvor aftensmadsretten går igen fra dagen før. Det letter lidt i både indkøb, madlavning og pengepungen. I denne uge er det boller i karry.

Man kan jo altid varierer lidt i tilbehør, så retten bliver lidt anderledes fra den ene dag til den anden. Så det netop ikke er helt ens det man skal spise.

Madplan uge 46

Mandag: Æggekage med bacon og champignon – perfekt til en let omgang aftensmad. Resterne bruges til frokosten dagen efter.

Tirsdag: Langtidsstegt andesteg med brunede kartofler, den bedste sauce og hjemmelavet rødkål.

Onsdag: Resterne af andekødet plukket i små stykker og vendt i denne rødkålssalat med grønkål og granatæblekerner. Er der flere almindelige kogte kartofler tilbage kan se steges på panden til brasede kartofler.

Tordag: Boller i karry med ris og dampede grønne bønner til.

Fredag: Boller i karry med ris og ovnbagt broccoli til. Server evt. små skåle ved middagsbordet med fx peanuts, æbletern, kokosmel og rosiner. Det gør retten lidt mere sjov og indbydende.

Lørdag: Fiskefrikadeller med ovnbagte kartofler og dampet broccoli til.

Søndag: “Alt godt fra køleskabet”.

Madplanen rækker fortsat til 6 dage – så er der nemlig plads til en “alt godt fra køleskabet dag”.

Du ønskes en rigtig dejlig uge!

Leave a Comment