Hjemmelavet mayonaise!
At lave en mayonaise er så meget nemmere end de fleste lige tror! Det tager ganske kort tid og det er virkelig noget hvor du meget nemt kan score et par gode point på frokost bordet!
Til påskefrokosten, julefrokost eller hvilken anden slags frokost – så er en hjemmelavet mayo ofte en del af tilbehøret! Du kan også bruge det i dressinger eller f.eks. til at lave en hjemmelavet aioli. Som faktisk “bare” er en mayo med hvidløg i.
Du kan også lave hjemmelavet hønsesalat eller måske denne lakserilette og bruge mayonaise til at røre i. Mulighederne er mange når først den er rørt sammen, som vitterlig kun tager ganske få minutter!
Mayonaise
Ingredienser
- 4 æggeblommer
- 2 dl smagneutral olie
- 1 knsp salt
- 1 tsk eddike gerne hvid balsamico eller æblecidereddike
- 1 tsk dijonsennep
Fremgangsmåde
- Pisk æggeblommerne seje med salt.
- Tilsæt sennep og pisk igen.
- Tilsæt olien i en tynd stråle imens du pisker og tilsæt også eddike.
- Fortsæt med at piske massen til den er fast som en mayonaise skal være!
Opbevar din mayo i et glas/bøtte med låg på køl. Jeg vil mene at den sagtens kan holde sig en uge og måske længere. Det er en vurderings sag. Det bedste råd jeg kan give er altid lige at dufte til maden og smage på det – så ved man hurtigt om det er blevet for gammelt.
1 comment
Hvilken slags olie bruger du? 🙂