Home Livsstil Når livet bliver vendt på hovedet

Når livet bliver vendt på hovedet

by Maria
Når livet bliver vendt på hovedet

Når livet bliver vendt på hovedet

De sidste tre måneder har været lidt af en ruchebanetur. Ikke på den gode måde!

Flere gange har jeg tænkt. ´Nu deler jeg noget´. Og så har jeg hurtigt ombestemt mig igen. For hvad skulle jeg sige?

Det har været svært. Jeg har en Instagram profil hvor jeg deler ud af stort og småt. Selvfølgelig meget mad men jo også en del fra mit liv, altid ud fra mine egne oplevelser og livssyn. Og sådan vil det også være nu.

En del af mig har ´manglet´ på Instagram og her på min blog. Nogen har bemærket noget anderledes og andre ikke. Måske har ingen synes at noget har manglet men når man, som jeg, lægger en del personligt og sjæl i sådan en profil så har jeg følt en eller anden form for uærlighed. Hvordan, kan jeg ikke forklare.

Men sagen er altså den, at jeg har mistet min mormor i midten af december.

Min mormor sov stille ind.

Hun fik, i sin sidste tid, den aller kærligste pleje. I varme, trygge og dejlige omgivelser. Med hendes familie omkring sig – hele tiden. Under omstændighederne så kunne intet ha´ været bedre.

Nu er kun sorgen tilbage og som dagene er gået, er sorgen kun blevet større. En jul og et nytår skulle holdes. Måske var det ikke helt gået op for mig, at hun ikke er her mere. Dét er det nu!

Jeg har altid søgt tryghed, samtaler, kærlighed og nærver hos min mormor. Sådan har det været hele mit liv. Så det føles utrolig hårdt lige nu.

Midt i sygdommen de sidste tre måneder, har jeg skulle have mit liv til at hænge sammen. Min Instagram profil er også blevet en del af mit arbejde og det har føltes meget svært, at vise den mindste glæde eller ´poste´ noget som er markeret med ´reklame´.

Måske netop også af denne grund, at jeg har et behov for at dele den mere private historie med jer. Og stadig med stor respekt og varsomhed over for min familie.

Samtidig midt i den hårde sygdoms periode udkom min kogebog. En bittersød oplevelse, at sidde med sit hårde arbejde i hænderne i en fin bog som burde ha´ haft sin fejring. Bøger skulle pakkes, nye webshop løsninger skulle overskues og ja, det var sgu ret mærkeligt at knokle og skulle glædes over noget så stort som en kogebog, samtidig med min mormors sygdom.

Jeg har nu sagt farvel til min elskede mormor. Det føles så tomt. Savnet er enormt.

Jeg plejer at besøge hende. Tale om stort og småt. Spise sammen, bare være sammen og suge til mig af hendes kæmpe omsorg. Det er slut nu! Bare det at skrive det for tårerne til at trille ned af kinderne. For det gør så ondt at miste en så vigtig person i sit liv.

Men kærligheden er der stadig. Jeg husker mig selv på hver dag, at mærke efter indeni og så finder jeg den kæmpe kærlighed frem. Hun har givet mig så meget med i livet, som jeg knuger til mig og husker på når det gør allermest ondt.

Lige nu er det svært. Men jeg skal nok klare den. For jeg ved at jeg er stærk og der er så meget jeg gerne vil opnå i 2020.

Jeg plejer at elske nytår. Ikke så meget for festen. Jeg er ikke til det store gilde. Men fordi at det giver mulighed for refleksion. Måske at tage den retning man har valgt op til overvejelse eller måske at gøre noget mere af det som gør en glad.

Men! Denne gang gik vi ind i et nyt årti. Et årti uden min mormor. Den tanke er meget mærkelig.

Jeg er sikker på at alle dem vi savner ville sige til os, at vi skulle rejse os igen. Det gør jeg også! Livet SKAL gå videre. Livet SKAL leves.

Så i løbet af januar håber jeg – og vil arbejde på – at energien og gå-på-modet er tilbage for fuld styrke!

12 comments

Kirsten 2. januar 2020 - 18:53

Håber du vil tage den tid det Tar vi skal nok blive her bare du bliver ved med at være dig selv

Reply
Maj-Britt 2. januar 2020 - 19:56

Kondolere med din mormor.
Jeg har selv mistet min mor her i sommers og vi stod hinanden meget tætte.
Føler med digHåber det bedste for dig og din familie

Reply
Maria 7. januar 2020 - 10:03

Hej Maj-Britt,
Det er jeg ked af at læse. Det må være så hårdt!!
Håber at du er ok. Tak for din søde besked.
Kh Maria

Reply
Maria 7. januar 2020 - 10:02

Hej Kirsten,
Tak for din besked! Jeg vil tage mig alt den tid der er brug for. Tak..
Og vil aldrig være andet en mig selv 🙂
Kh Maria

Reply
Anonym 2. januar 2020 - 19:14

Kærlighed din vej. Dine ord rammer følelser dybt i mig. 2019 var også året hvor jeg mistede et familiemedlem jeg var tæt på. Det gør så ondt. Men som jeg lige har læst på IG: sorg er savn (og kærlighed) der mangler et hjem

Reply
Maria 7. januar 2020 - 10:00

Tusind tak for din besked..
Det gør ondt at miste, men ja! Det er kærlighedens pris og det gør ondt, fordi noget har været rigtig godt.
Kh Maria

Reply
Hildegunn 3. januar 2020 - 8:20

Kondolere med din mormor. I dag er det to år siden min mormor sov stille ind.

Reply
Maria 7. januar 2020 - 9:59

Tusind tak.. Og varme tanker din vej også!
Kh Maria

Reply
Socialworker in copenhagen 3. januar 2020 - 11:09

Sorgen forsvinder ikke men bliver mindre med tiden. Det er ok at sørge og savne så længe man vil. Jeg mistede min mor for 2 år siden, vi var ikke lige så tæt, som du og din mormor, men jeg sørger stadig. Det er fordi de mennesker der falder bort har rørt vores liv i sådan et omfang, at vi ikke kan undvære dem. Du er en stærk kvinde med alt hvad det indebærer, livet skal nok gå videre og du vil så småt følge ved siden med tiden.

Reply
Maria 7. januar 2020 - 10:05

Tak for din søde besked og stærke ord!
Ja sorg tager godt nok tid og gør fandens ondt! Det bedste man kan gøre er helt sikkert, at give tiden tid.
Kh Maria

Reply
Susanne Geert 7. januar 2020 - 9:22

Kære Maria

Jeg blev meget rørt over at læse dette indlæg om din mormor ☆

Det er nemt at fornemme, at hun har spillet en helt særlig og vigtig rolle for dig. Jeg er sikker på, at du tager rigtig meget med dig fra hende. Det kan fortsætte med at give dig den tryghed og kærlighed, du plejede at finde i det fysiske samvær med hende. Ønsker dig alt det bedste i den seje vej det er at finde tilbage til hverdagen

Maneg gode hilsner
Susanne Geert

Reply
Maria 7. januar 2020 - 10:09

Hej Susanne,
Tusind tak for din fine besked.
Du har nemlig helt ret, hun spillede en vigtig og meget særlig rolle i mit liv.
Og ja, alt det jeg har fået vil forblive i mig, selvom hun ikke er her mere fysisk. Og det er en trøst!
Kh Maria

Reply

Leave a Comment