Tærtebund med fuldkorn

by Maria
Tærtebund med fuldkorn

Hjemmelavet tærtebund med fuldkorn.

Her får du opskriften på en sprød hjemmelavet tærtebund med fuldkorn. Brug bunden til at lave en madtærte til aftensmaden.

Det er en god basisopskrift som er nem at gå til, og som fungerer godt hver gang!

Brug for eksempel bunden til denne Tærte med kylling, bacon og champignon!

Tærtebunden forbages i 15 minutter. Derefter kan du fylde den med alverdens råvarer, alt efter hvad der falder i din smag.

Jeg kan både anbefales, at man fylder dem med kød, fisk, rejer, grøntsager og ost.

Tærtebund

Sprød tærtebund til madtærte med fuldkorn.
Forberedelses tid: 10 minutter
Samlet tid: 30 minutter
1 tærtebund
Frysegnet: Nej
Holdbarhed: Laves med det samme

Ingredienser

  • 100 g hvedemel
  • 60 g grahamsmel
  • 60 g smør
  • 0,75 dl
  • 1 tsk salt

Fremgangsmåde
 

  • Tænd ovnen på 180 grader (varmluft).
  • Smuldr smør i hvedemel og grahamsmel.
  • Bland vand og salt i, du skal ikke ælte men bare samle til en samlet dej.
  • Drys mel på bordet og rul dejen ud så størrelsen passer til en tæreform på 24 cm. i diameter.
  • Kom forsigtigt dejen i tærteformen.
  • Stik flere gange ned i bunden med en gaffel.
  • (Dette gøres for at bunden ikke løfter sig i ovnen).
  • Forbag tærtebunden i 15 minutter.
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

Normalt vil jeg lave selve æggemassen af æg og mælk. Nogle kan godt lide en lidt federe udgave, hvor mælken bliver udskiftet med fløde. Det er helt op til dig selv, hvad du vil.

Du kan stort set komme alt det fyld i, som du godt kan lide. Derfor er tærte også en perfekt og velsmagende måde at få brugt resterne af grøntsager og andet i køleskabet, så man undgår madspild.

Jeg har lavet flere forskellige tærter på min blog. Der kan du eksempelvis finde en kartoffeltærte med porre og gorgonzola BOB og en skinketærte med champignon.

Ved begge tærter kan du nemt bruge denne tærtebund med fuldkorn, hvis du ønsker en lidt grovere bund.

Den grovere bund gør, at tærten kan være mere mættende, end hvis den ikke er lavet på en fuldkornsmel.

Mere inspiration til opskriften.
  • Det er muligt at fryse dejen, hvis du ikke skal bruge den lige med det samme.
  • Du kan også sagtens opbevare dejen i køleskabet i et par dage, hvis du gerne vil forberede tærtedejen med fuldkorn et par dage i forvejen.
  • Server eventuelt en skøn salat til tærten, hvis der ikke er så mange grøntsager i selve tærten. Det kan også være godt at supplere med en salat, hvis man er flere der skal deles om tærten, og hvis alle skal blive mætte.

Tærte med kylling

 

Leave a Comment

Opskrift Vurdering