Go Back
+ servings

Julestjerne brød

Forberedelses tid: 30 minutter
Samlet tid: 3 timer
1 brød
Frysegnet: Ja
Holdbarhed: 2-3 dage

Ingredienser

Dej

  • 20 g gær
  • 3 dl vand
  • 3 spsk olivenolie
  • 450 g hvedemel
  • 1 tsk salt

Fyld

  • 1 stor håndfuld persille
  • 2 håndfulde basilikum
  • 3 fed hvidløg
  • 5 spsk olivenolie
  • 100 g Grana Padano
  • 130 g blødt smør
  • Friskkværnet peber

Fremgangsmåde
 

  • Gæren opløses i vand og olie. Tilsæt melet og ælt det godt i 5 minutter, gerne på en røremaskine.
  • Til sidst røres salt i.
  • Kom husholdningsfilm og et klæde på skålen. Lad dejen hæve lunt i 1 time.
  • Imens laves fyldet.
  • Kom krydderurter, hvidløg og olie i en minihakker.
    Kør det rigtig godt så det bliver en finthakket grøn masse.
    Bland det med det bløde smør og peber.
  • Riv Grana Padano fint og vend det sammen med smørbladingen.
  • Drys mel på bordet, kom dejen ud på og del den i 4 lige store boller.
  • Rul dem runde og flade med en kagerulle.
    Læg en stor tallerken på den udrullede dej, og skær det overskydende dej fra så du får en cirkel.
  • Dejen lægges på et stykke bagepapir og smøres med 1/3 af smørblandingen.
  • Gentag med at rulle den næste bolle ud, lav en cirkel og kom ovenpå bunden.
    Lav i alt tre lag med dej og smør. Det sidste stykke dej lægges på som et låg.
  • I midten af cirklen sættes en lille ring eller et glas.
  • Ud fra ringen skæres dejen i 4.
    Hver kvarte deles i 4 lige store strimler så du i alt har 16.
  • 2 og 2 snoes de to gange rundt om sig selv og samles i enden.
    Klem enderne af dejen sammen så de ikke går op under bagningen.
  • Du vil få en stjerne med 8 spidser.
  • Lad brødet hæve under et klæde i 30 minutter.
  • Tænd ovnen på 180 grader. Pensel med mælk og bag det i 25 minutter.
  • Lad det afkøle på en rist.
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed