Go Back
+ servings

Mørbradbøffer i fad

En lækker klassisk ret med mørbradbøffer i fad i en flødesauce.
Forberedelses tid: 20 minutter
Samlet tid: 1 time 10 minutter
6 personer
Frysegnet: Ja
Holdbarhed: 1-2 dage i køleskabet

Ingredienser

  • 2 hele svinemørbrad
  • 4 løg
  • Frisk timian
  • 500 g champignon
  • 7 dl piskefløde
  • 2-3 tsk salt og lidt peber

Fremgangsmåde
 

Mørbradbøffer

  • Puds de to mørbrad for sener og fedt.
  • Skær dem i ca. 2 cm. tykke bøffer.
  • Bank dem let flade på spækbrættet med håndfladen.
  • Opvarm en pande med olie og brun dem af ca. 4 minutter på hver side.
  • Drys bøfferne med salt og peber under stegningen.
  • Læg mørbradbøfferne i et ovnfastfad.

Bløde løg

  • Løgene pilles, halveres og skæres i skiver.
  • Panden opvarmes igen med lidt olie og løgene steges ved middelvarme.
  • Drys ½ tsk. salt og lidt peber på. Vend jævnligt i løgene.
  • Kom de bløde løg over mørbradbøfferne.

Champignon a la creme

  • Champignonerne skylles, duppes godt tørre og skæres i kvarte.
  • Opvarm en anden pande med lidt olie og steg champignonerne ved høj varme.
  • Når de er svundet lidt ind og væsken er forsvundet, tilsættes fløden på panden.
  • Skru lidt ned for varmen og lad fløden koge lidt ind under jævnlig omrøring.
  • Tænd ovnen på 170 grader.
  • Når fløden har simret ca. 10 minutter, smages til med salt og peber.
  • Derefter hældes fløden med svampene over bøffer og løg.
  • Kom fadet i ovnen i ca. 10 minutter, pynt med timian og server retten. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed