Go Back
+ servings

Kartoffellassagne

Lækker vegetarisk lasagne med skiver af kartoffel.
Forberedelses tid: 20 minutter
Samlet tid: 1 time 20 minutter
4 personer
Frysegnet: Nej
Holdbarhed: 1-2 dage

Ingredienser

Grøntsagssauce

  • 3 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 3 spsk olie til stegning
  • 5 tsk tomatpuré
  • 200 g squash
  • 200 g blomkål
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 2 dl dåse vand
  • 1 tsk timian
  • 2 tsk basilikum
  • 1 knsp cayennepeber
  • 1 tsk salt og lidt peber

Bechamelsauce

  • 1 tsk smør
  • 2 spsk hvedemel
  • 3 dl mælk
  • 1 tsk salt og lidt peber
  • 1 knsp muskatnød

Derudover

  • 400 g kartofler i tynde skiver
  • 2 store håndfulde revet mozzarella
  • Evt. revet parmesanost

Fremgangsmåde
 

Grøntsagssauce

  • Riv blomkål og squash fint. Løget hakkes fint og hvidløg presses.
  • I en varm gryde med lidt olie sauteres løg og hvidløg af.
    Når de er blevet klare kommes tomatpuré i og vendes rundt i løgene.
  • Kom så blomkål, squash, hakkede tomater, vand, krydderier, salt og peber i gryden.
    Lad det koge op og derefter simre under låg i 10-15 minutter.
    Derefter kan tomatsaucen smages til.

Bechamelsauce

  • I en lille gryde smeltes smørret og piskes godt sammen med hvedemelet.
    Tilsæt lidt efter lidt mælken. Pisk godt så der ikke kommer klumper.
    Salt, peber og muskatnød kommes i og lad så saucen koge op en ekstra gang under omrøring, så den bliver god tyk. Smag til.

Lasagne

  • Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver.
  • I et fad, (på størrelse med et almindeligt tærtefad), lægges først et tyndt lag grøntsagssauce.
    Derefter et lag kartoffelskiver, ovenpå et lag grøntsagssauce og derefter bechamelsauce.
    Riv meget gerne lidt parmesanost over bechamelsaucen og gentag med to lag mere.
    Afslut med bechamelsauce på toppen.
  • Tænd ovnen på 180 grader.
  • Kom fadet i ovnen og giv det 35 minutter.
    Derefter tages fadet ud, drysses med revet ost og fadet kommes tilbage i ovnen.
    Giv det yderligere 25 minutter, indtil osten er blevet gylden.
    Du kan evt. bruge et træspyd og stikke ned i lasagnen og mærke om kartoflerne er blevet helt tilberedt.
  • Tag lasagnen ud af ovnen og server. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed