Go Back
+ servings

Asiatisk inspireret kødboller

Forberedelses tid: 40 minutter
Samlet tid: 1 time 10 minutter
4 portioner

Ingredienser

Kødboller

  • 400 g hakket kyllingkød
  • 3 cm frisk ingefær fint revet
  • 1 stilk citrongræs fint hakket
  • 1 fed hvidløg presset
  • 2 stk. forårsløg fint snittet
  • 1/2 rød peberfrugt eller snack peber
  • 1 tsk stødt koriander
  • 2 tsk fiskesauce
  • Fedtstof til stegning evt. kokos olie
  • Sesam til at drysse på kyllingebollerne

Peanutsauce

  • 2 spsk peanutbutter
  • 3 spsk soya
  • 3 spsk frisk limesaft
  • 3 spsk kokossukker/brun farin
  • 3 spsk vand

Mangosalat

  • 2 gulerødder
  • 1 mango
  • 1/2 agurk
  • 1/4 rød spidskål
  • Peanuts til at pynte med

Fremgangsmåde
 

  • Alle ingredienserne til kødboller røres sammen i en skål. Kom farsen i køleskabet i en halv time, for at den kan trække lidt smag.
  • Peanutsaucen røres sammen. Start med at komme peaunutbutter og sukker i en skål. Under omrøring kommes de flydende ingredienser i, så saucen ikke skiller.
  • Gulerødderne til mango salaten skrælles og laves til lange strimler med skælleren.
  • Skrællen fra mangoen skæres af og den skæres også i lange strimler.
  • Agurken halveres og det midterste "våde" skæres fra og resten strimles ligesom gulerødderne.
  • Spidskålen snittes fint.
  • De 4 ingredienser til salaten blandes i en skål.
  • En pande med fedtstof tændes og kød bollerne formes i størrelse af en stor teske fuld og drysses med sesam og kommes på den varme pande.
  • Mango salaten kommes i serverings-skålene, lidt peanut sauce hældes over, toppes med lidt peaunuts og til sidst kødbollerne.
  • Du kan evt. komme friske koriander på toppen. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed