Granola med kanel
En skøn og sprød granola og mysli med kanel.
Forberedelses tid: 10 minutter minutter
Samlet tid: 30 minutter minutter
1 glas
- 100 g rosiner
- 200 g finvalsede havregryn
- 100 g solsikkekerner
- 100 g græskarkerner
- 100 g mandler
- 50 g sesamfrø
- 3 spsk akacie honning
- ½ tsk vaniljekorn eller 1 tsk vaniljesukker
- 1 spsk kanel
- 1 knsp salt
Ovnen tændes på 165 grader (varmluft).
Hak mandlerne groft.
Vej alle ingredienserne af og kom det hele på en bageplade med bagepapir, (på nær rosinerne, de skal ikke i ovnen).
Vend blandingen godt rundt med kanel, vanilje og honning. Jeg bruger hænderne, så bliver det fordelt godt.
Blandingen bages i 20 minutter, husk at vende i det undervejs, så det ikke brænder på. Gerne 3-4 gange.
Tag bagepladen ud, lad granolaen køle af og vend rosinerne i.
Kom først blandingen på glas når det er helt afkølet, ellers risikerer du at det ikke holder lige så godt.
Udskriv