Go Back
+ servings

Jordbærkage

Den ultimative sommerkage
Forberedelses tid: 20 minutter
Samlet tid: 4 timer
1 kage
Frysegnet: Nej
Holdbarhed: 1-2 dage

Ingredienser

Vaniljecreme

  • 2 æggeblommer
  • 2 dl mælk
  • 40 g sukker
  • ½ vaniljestang
  • 20 g maizena

Mazarinkage

  • 160 g marcipan revet
  • 160 g blødt smør
  • 140 g sukker
  • 3 æg
  • 40 g mel
  • 80 g chokolade

Derudover

  • 80 g mørk chokolde
  • ½ dl piskefløde
  • 300 g Jordbær

Fremgangsmåde

Vaniljecreme

  • Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud med en lille kniv.
    Brug kniven til at blande det sammen med lidt sukker.
    Kom alle ingredienserne i en lille gryde, pisk det godt sammen og varm blandingen langsomt op.
    Der skal piskes konstant i cremen så der ikke kommer klumper.
    Man kan evt. lige tage gryden af varmen indimellem for at piske godt i den.
    Det er vigtigt at cremen ikke bliver for varm, for så vil den klumpe.
    Så snart cremen er tyknet tages den af varmen.
    Kom cremen i en skål. Dæk cremen helt til med husholdningsfilm.
    Tryk forsigt filmen helt ned til cremen så der ikke kan dannes kondensvand eller en hinde på toppen af cremen.
    Stil skålen på køl til den er helt kold, det tager nogle timer.

Mazarinkage

  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  • Pisk marcipan, sukker og smør lyst med en elpisker.
  • Pisk et æg i ad gangen. Og til sidst sigtes melet i og vendes med en dejskraber.
  • Kom et stykke bagepapir i bunden af en springform på 20 cm.
    Smør siden med smør. Kom dejen i formen og bag kagen i 30 minutter.
  • Tag kagen ud af formen og kom chokolade på toppen så det smelter mens kagen er lun.
    Fordel chokoladen på toppen og lad den størkne inden der kommes creme på.

Jordbærkage

  • Den afkølede vaniljecreme piskes kort igennem med en elpisker.
    Så du får en glat lækker vaniljecreme.
    Piskefløden piskes til skum og vendes i vaniljecremen.
  • Cremen fordeles på mazarinkagen. Det kan anbefales at cremen ikke kommer helt ud til kanten.
    Den vil flyde lidt ud når jordbærrene kommes på.
  • Skyl og dup jordbærrene godt tørre.
    Del dem i kvarte og fordel dem forsigtigt på toppen.
    Pynt evt. med lidt mynteblade. Det ser fint og dekorativt ud. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed