Go Back

Appelsinkage

Lækker appelsinkage med varme krydderier og marcipan.
Forberedelses tid: 40 minutter
Samlet tid: 1 time 25 minutter
1 kage

Ingredienser

Kagedej

  • 180 g blødt smør
  • 150 g sukker
  • 3 æg
  • 150 g marcipan, revet
  • Skal fra 1 appelsin
  • 200 g hvedemel
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 tsk kanel
  • ½ tsk kardemomme
  • ½ tsk nelliker

Appelsinsirup

  • Saft fra 2 appelsiner
  • 50 g sukker

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 180 grader.
  • Bland smør og sukker godt sammen i en stor skål.
  • Pisk æggene i smørblandingen et ad gangen.
  • Vend derefter den revede marciapn og appelsinskal deri.
  • Til sidst sigtes alle de tørre ingredienser i skålen.
  • Kom dejen i en rugbrødsform beklædt med bagepapir.
  • Kagen bages i 40 minutter (alt efter ovnens varme).
  • Stik evt. med en træspyd for at se om dejen hænger ved.
    Hvis den gør så giv den et par minutter mere.
  • Imens koges appelsinsaft og sukker op i en lille karserolle.
  • Lad det simre i ca. 10 minutter for at smelte sukkeret og gøre konsistensen lidt tykkere.
  • Tag den derefter af varmen.
  • Når kagen er bagt tages den ud af formen og afkøles på en bagerist.
  • Overhæld den afkølede sirup på den afkølede kage.
    Lad siruppen trække ind i kagen i et kvarters tid før du skærer kagen i skiver.
    Du kan evt. komme lidt glasur og appelsinskal på toppen. Velbekomme!
Udskriv