Det bløde smør blandes sammen med kanel og brunt sukker.
Drys lidt mel på bordet og rul dejen til en rektangel (ca. 35 x 65 cm.).
Smør fyldet på, det fungerer altid godt med en dejskraber.
Fold den ene side 2/3 ind over midten og fold modsatte side helt over den anden, så du har 3 lag dej.
Skær så på den vandrette led 16 strimler.
Hold enderne af strimlen i hver hånd og sno modsat hinanden gerne 7 gange så den er godt snoet.
Den ene ende holdes med 3 fingerspidser, mens den anden ende snoes rundt om fingrene til en snurre. Afslutningen kommes ned i midten – gennem hullet hvor dine fingre er, så dejen ikke går op under bagning.
Snurrene fordeles på to bageplader med bagepapir og efterhæves i 30 minutter under et klæde.
Tænd ovnen på 190 grader (varmluft).
De pensles med sammenpisket æg og bages i ca. 14 minutter (bag en plade af gangen) og afkøles på en bagerist.