Rør kødet godt med salten, så kødet samler sig.
Kom så løg, hvidløg, timian, lidt peber, hvedemel, æg, mælk og parmesan i skålen og rør det hele godt sammen - stil skålen til side.
Tænd ovnen på 180 grader. Kom butternutsquash, hele hvidløg og rødløgene (i grove stykker) på en bageplade med bagepapir og vend det med olie, salt og peber og bag det i ovnen i 18 minutter.
Imens steges kødbollerne på en varm pande med olie - du får ca. 30 kødboller ud af portionen.
Steg kødbollerne i ca. 7 minutter, så de får en lækker sprød stegeskorpe. Vend rundt i kødbollerne undervejs så de bliver fine runde og ikke for kantede. Tag så kødbollerne af panden.
Sluk for varmen og kom ½ dl vand på panden og lad vandet bliver derpå - panden skal bruges igen.
Når grøntsagerne er bagt blendes de med madlavningsfløde og mælk (brug en stavblender eller alm. blender). Kom saucen på panden med vandet og tænd for varmen igen. Saucen skal koges op og så simre i 5-10 minutter.
Tilsæt paprika og parmesan i saucen, vend det godt rundt og kom så alle kødbollerne i saucen lad det simre imens du koger den friske pasta og server panden på middagsbordet med den friske pasta. Drys gerne med fintsnittet forårsløg og hakket persille på toppen. Velbekomme!