Kødboller i buttenutsquash sauce

Kødboller i butternutsquash sauce.

Her får du opskriften på lækre kødboller i butternutsquash sauce. En cremet sauce lavet på bagt butternutsquash og bl.a. parmesan og fløde. Det er en skøn aftensmadsret.

Saucen får en rigtig god smag af de bagte butternutsquash stykker og det kan sagtens smages i retten men uden at det er for meget. Smagen er rund, dejlig cremet og med et strejf af paprika.

En ret som både store og små kan spise.

Kødboller i butternutsquash sauce

En cremet sauce med butternutsquash og parmesan.
Forberedelses tid: 15 minutter
Samlet tid: 45 minutter
4 personer
Frysegnet: Ja
Holdbarhed: 2-3 dage

Ingredienser

Kødboller

  • 500 g hakket oksekød
  • tsk salt og lidt peber
  • 1 lille løg finthakket
  • 1 spsk tørret timian
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk hvedemel
  • ½ dl mælk
  • 1 æg
  • 30 g revet parmesan
  • Olie til stegning

Sauce

  • 600 g butternutsquash, i grove stykker
  • 3 fed hvidløg
  • 2 rødløg i grove stykker
  • 2 spsk olie
  • tsk salt og lidt peber
  • ½ tsk paprika
  • 250 ml madlavningsfløde
  • ½ dl mælk
  • 40 g revet parmesan
  • Evt. 2 forårsløg og en god håndfuld persille til toppen

Fremgangsmåde

  • Rør kødet godt med salten, så kødet samler sig.
  • Kom så løg, hvidløg, timian, lidt peber, hvedemel, æg, mælk og parmesan i skålen og rør det hele godt sammen - stil skålen til side.
  • Tænd ovnen på 180 grader. Kom butternutsquash, hele hvidløg og rødløgene (i grove stykker) på en bageplade med bagepapir og vend det med olie, salt og peber og bag det i ovnen i 18 minutter.
  • Imens steges kødbollerne på en varm pande med olie - du får ca. 30 kødboller ud af portionen.
  • Steg kødbollerne i ca. 7 minutter, så de får en lækker sprød stegeskorpe. Vend rundt i kødbollerne undervejs så de bliver fine runde og ikke for kantede. Tag så kødbollerne af panden.
  • Sluk for varmen og kom ½ dl vand på panden og lad vandet bliver derpå - panden skal bruges igen.
  • Når grøntsagerne er bagt blendes de med madlavningsfløde og mælk (brug en stavblender eller alm. blender). Kom saucen på panden med vandet og tænd for varmen igen. Saucen skal koges op og så simre i 5-10 minutter.
  • Tilsæt paprika og parmesan i saucen, vend det godt rundt og kom så alle kødbollerne i saucen lad det simre imens du koger den friske pasta og server panden på middagsbordet med den friske pasta. Drys gerne med fintsnittet forårsløg og hakket persille på toppen. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

Kødboller i buttenutsquash sauce

Måske en ny hverdags favorit? Det er i hvertfald sådan en ret mad, som er lige til at snuppe med på bordet – klar til at øse op til hele familien.

Du kan evt. lave dobbelt af kødboller og bruge den anden halvdel i en klassisk tomatsauce. Så har du to retter mad og har sparet lidt tid i køkkenet.

Du kan sagtens lave kødboller, efter vejledningen og fryse de ekstra kødboller ned i en bøtte, som de er. Når du så skal lave en anden ret mad og bruge kødbollerne, så er det blot at optø dem og tilsætte i saucen som du laver.

Du kan fx se opskriften her på kødboller i tomatsauce.

Kødboller i buttenutsquash sauce

7 reaktioner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..