Go Back
+ servings

Nøddecreme

En cremet nøddecreme med kakao, dadler og nødder.
Forberedelses tid: 5 minutter
Samlet tid: 20 minutter
1 lille glas
Frysegnet: Nej
Holdbarhed: 1 uge på køl

Ingredienser

  • 2 dl hasselnødder
  • 12 stk dadler de friske fra papæske
  • 2 spsk kakao
  • 1 dl vand

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 180 grader.
  • Kom hasselnødderne på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen i 10 minutter, pas på at de ikke brænder på.
  • Lad dem derefter køle af på køkkenbordet, (på bagepapiret uden bagepladen).
  • Fjern sten fra dadlerne.
  • Skallen fra nødderne nuldres af mellem hænderne og nødderne kommes i en foodprocesser/minihakker.
  • Hasselnødderne blendes og derefter kommes resten af ingredienserne i, (start med ½ dl. vand).
  • Det hele blendes til en ensartet masse, kom evt. ekstra vand i hvis du synes at den er for tyk.
  • Smag til om du synes der skal ekstra kakao i.
  • Cremen kommes i et tætsluttet glas og opbevares på køl.
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed