Mariner rejerne i olie, hvidløg, salt peber og rosmarin.
Knæk enderne af asparges og skær i grove stykker. Løg pilles og skæres i tynde strimler. Du kan også bruge 3 fintsnittede forårsløg til opskriften, men det kan også undlades.
Kog pastaen ”al dente” sigt vandet fra og stil til side.
Steg rejerne på en varm pande til de bliver lyserøde, ca. 3-4 minutter og læg til side på en tallerken.
Kom en smule olie på panden og steg asparges, løg og evt. forårsløg i et par minutter. Hæld madlavningsfløden på sammen med krydderier, salt og peber.
Lad fløden koge op, så saucen tykner. Riv Grana Padano og tilsæt. Smag saucen til.
Vend pastaen i sammen med rejerne. Drys lidt ekstra ost og frisk rosmarin på. Velbekomme!