Go Back
+ servings

Spinatroulade med tun

En lækker spinatroulade fyldt med tun.
Forberedelses tid: 15 minutter
Samlet tid: 1 time 45 minutter
24 skiver
Frysegnet: Nej
Holdbarhed: 1-2 dage i køleskabet

Ingredienser

Spinatroulade

  • 400 g frossen spinat, optøet
  • 4 æggeblommer
  • 5 æggehvider
  • ½ tsk salt og lidt peber

Tunfyld

  • 2 dåser tun
  • 8 små cornichioner
  • 1 rødløg
  • 200 g creme fraiche
  • Lidt salt og peber

Fremgangsmåde

Bund

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Klem væsken fra spinaten fra. Brug gerne dine hænder til det.
  • Kom æggeblommer og hvider i hver sin skål.
  • Blend spinaten med æggeblommerne.
    Her kan du med fordel bruge en stavblender. Tilsæt herefter salt og peber.
  • Pisk æggehviderne luftige og stive.
  • Vend hviderne i spinaten med en dejskraber.
    Sørg for at gøre det forsigtigt så luften forbliver i hviderne.
  • Fordel så massen med en dejskraber på en bageplade med bagapapir.
  • Kom pladen i ovnen i 12-14 minutter og bag den indtil at overfladen er gylden.
  • Fjern bagepapiret forsigtigt når bunden er bagt.
  • Lad bunden afkøle på en rist og kom bunden på et nyt stykke bagepapir.

Roulade

  • Hak cornichioner og rødløg fint. Bland alle ingredienserne til fyldet sammen.
  • Fordel tunfyldet på bunden uden at det kommer helt ud til den ene kant.
  • Rul så bunden således at du ender der, hvor der ikke er kommet fyld på bunden.
  • Pak så rullen let stramt ind i et stykke bagepapir. Kom rullen på køl i en times tid.
  • Skær den i skiver og server. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed