Kom kyllingen i en gryde, sammen med bouillonterningen og dæk det med vand.
Lad kyllingen koge ved middelvarme under låg i 20 minutter.
Imens smeltes smørret i en anden gryde og melet kommes i.
Pisk det godt sammen og tilsæt så mælken lidt efter lidt, så der ikke kommer klumper i sovsen.
Når kyllingen er kogt tages kødet op af vandet, kommes på en tallerken og afkøles en smule.
Kom ligeledes aspargesvandet, kogevandet fra kyllingen, salt og peber i sovsen.
Pluk kyllingkødet fra hinanden og vend både kød og aspargessnitter i sovsen.
Opvarm ovnen og lun tarteletterne deri og smag sovsen til.
Anret sovsen i tarteletterne og drys friskhakket persille på toppen. Velbekomme!