Tarteletter med høns i asparges

Tarteletter med høns i asparges.

Her får du opskriften på hjemmelavet tarteletter med høns i asparges eller tarteletter med kylling og asparges, som det bliver kaldt. Den bedste tarteletter opskrift får du her.

Ofte bliver den slags tarteletfyld lavet på en hel høne der er kogt, afkølet og derefter pillet. Kogevandet bruges til at lave den den opbagte lyse sovs med aspargessnitter i.

En anden lun ret til julefrokosten er frikadeller med stuvet hvidkål, som også er en klassiker.

Denne udgave er nemmere og hurtigere. Her er brugt kyllingebryst som er kogt.

Du kan sagtens bruge en hel høne/kylling, men nogle gange er det bare skønt, når madlavningen er lidt nemmere og hurtigere.

Tarteletter med høns i asparges

Forberedelses tid: 15 minutter
Samlet tid: 35 minutter
20 tarteletter
Frysegnet: Ja
Holdbarhed: 2-3 dage i køleskabet

Ingredienser

  • 800 g kyllingbryst
  • 1 bouillonterning
  • Vand
  • 50 g smør
  • 5 spsk mel
  • 5 dl mælk
  • 4 dl kogevand
  • 1 dl aspargesvand
  • 1 dåse aspargessnitter drænet
  • 1 tsk salt og lidt peber

Fremgangsmåde

  • Kom kyllingen i en gryde, sammen med bouillonterningen og dæk det med vand.
  • Lad kyllingen koge ved middelvarme under låg i 20 minutter.
  • Imens smeltes smørret i en anden gryde og melet kommes i.
  • Pisk det godt sammen og tilsæt så mælken lidt efter lidt, så der ikke kommer klumper i sovsen.
  • Når kyllingen er kogt tages kødet op af vandet, kommes på en tallerken og afkøles en smule.
  • Kom ligeledes aspargesvandet, kogevandet fra kyllingen, salt og peber i sovsen.
  • Pluk kyllingkødet fra hinanden og vend både kød og aspargessnitter i sovsen.
  • Opvarm ovnen og lun tarteletterne deri og smag sovsen til.
  • Anret sovsen i tarteletterne og drys friskhakket persille på toppen. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Mere inspiration til opskriften.
  • Husk at købe tarteletter til og evt. lidt frisk kruspersille til at drysse på toppen.
  • Du kan finde mange flere frokostretter lige her.
  • Hvis du ikke får spist al tarteletsovsen, så kan det sagtens fryses ned. Det kan selve tarteletskallerne dog ikke, så der må du købe nogle nye, hvis de går over dato. Jeg plejer bare at tage sovsen ud af fryseren og varme den stille og roligt i en gryde. Så er det klar til at blive spist igen.
Hjemmelavet tarteletter med kylling og asparges.

Sovsen er smagt til med kogevandet fra kyllingen og lidt af aspargesvandet. Ligesom man gør med den hele høne. Det giver sovsen en virkelig skøn smag.

Jeg kender ikke en familie, der ikke spiser tarteletter med høns i asparges på et eller andet tidspunkt omkring julen. Det er nok en gammel tradition, da jeg også forbinder tarteletter med mormormad.

Tarteletter opskrift.

Tarteletter forbinder jeg med en klassisk frokost. Det serveres allermest til årets påske- eller julefrokost.

Det er lidt det samme med fx denne krabbesalat. Og en skaldyrssalat. Det er i hvert fald ofte den slags som kommes på frokostbordet, når min familie samles til de årlige traditionelle frokoster i højtiderne.

Det sjove er også, at alle familier har hver deres traditioner, der helst ikke må pilles ved. Ofte er det også sådan, at det er den samme opskrift, der bliver brugt hvert år, så alt forbliver som det plejer.

Jeg er sikker på, at du sikkert også kan sætte dit eget præg på denne tarteletter opskrift. Det synes jeg kun er fedt, at I gør!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..