Bløde lækre pølsebrød.
Hjemmebagte pølsebrød er altså bare super lækkert.
Her får du opskriften på nogle skønne, luftige og bløde pølsebrød, ligesom sådan nogle skal være.
De er milde i smagen, uden kerner eller andet.
Her er det altså de gode pølser og resten af de lækre toppings som skal give de lækre smage til de hjemmelavede hotdogs.
Pølsebrød
Ingredienser
- 2½ dl lunt vand
- 30 g gær
- ½ dl olie
- 1 tsk salt
- 1 æg
- 100 g fuldkornsmel evt grahamsmel
- 375 g hvedemel
- Mælk til pensling
Fremgangsmåde
- Rør gæren ud i det lune vand, bland æg, olie og salt deri.
- Kom melet i og ælt det godt sammen i 5 minutters tid - dejen er blød og klistret.
- Lad dejen hæve lunt under husholdningsfilm og et klæde i 45 minutter.
- Kom lidt olie på bordpladen og på dine hænder, så hænger dejen ikke fast.
- Form dejen til 12 aflange brød.
- Læg dem i to rækker på en bageplade med bagepapir med ca. 1½ cm luft imellem hvert brød.
- Lad brødene efterhæve under et klæde i 30 minutter.
- Pensel brødene med mælk og bag dem i 18 minutter ved 180 grader (varmluft).
- Lad brødene afkøle på en bagerist. Velbekomme!
Så længe jeg husker det har pølsebrød været noget vi købte, i min familie. Men det behøves man slet ikke. For det er slet ikke svært at lave. Og super lækkert at bage sin egne.
Hjemmelavet hotdogs er ikke noget jeg har lavet så meget af i mit voksenliv. MEN med en masse skønne toppings på, så det gøres lidt anderledes og mere lækkert (efter min mening), så er der altså noget helt særligt ved en hjemmelavet hotdog.
Det kan varmt anbefales. Er du frisk på at bage andre lækre sager, så kan du se flere opskrifter lige her.
Mere inspiration til opskriften.
- Fyld brødene med dine yndlings toppings. Jeg synes fx at det er lækkert med syltede rødløg, ristede løg, agurkesalat, en hjemmelavet mayo evt. rørt med krydderurter eller måske lavet til en chili mayo.
- Du kunne måske også lave en hotdog mexi-style med bl.a. guacamole og tomatsalsa. Mulighederne er mange.
- De kan sagtens fryses ned, hvis du vil lave dem i forvejen.