Det her er min singlefamilie!

// Annonce for Malaco // Hvornår er man egentlig en familie? Er en familie med en mor, en far og børn? Jeg har faktisk aldrig omtalt Josefine og jeg som en familie. Jeg tror at det har virket lidt tosset for mig at sige. Men hvorfor egentlig?Når jeg tænker over det så kan jeg faktisk godt blive lidt trist, at jeg aldrig har anerkendt Josefine og jeg selv, som en lille familie. For det ER vi jo!

Jeg betegner ikke single som alene. Jeg er ikke alene om Josefine, hun har også sin far. Og jeg har en stor og dejlig familie bag mig. Men når jeg mener singlefamilie, så er det fordi, at herhjemme hos mig, der lever Josefine og jeg sammen – uden nogen andre.

Det har ikke som sådan ligget i mine planer, at vi skulle blive en familie på to. At jeg ikke skulle have en kæreste eller at jeg ikke skulle dele hverdagen med Josefines far. Men sådan er livet man kan sjældent forudse eller planlægge den slags.

Før i tiden kunne jeg indimellem blive en smule ked af det over, at jeg ikke havde en familie som alle andre havde. Eller måske mere det, at jeg ikke havde fået skabt det som var ”normen”. Men hvad er ”normen” i dag og findes den overhovedet?

En af mine tætte veninder, besluttede for nogle år siden at få et barn alene. Uden en far. I dag har hun den skønneste lille datter og hun har aldrig været mere lykkelig. Jeg synes at hun er sej, modig, stærk og inspirerende. De to er om nogen den smukkeste singlefamilie jeg kender.

I bund og grund så definerer vi jo selv vores familie. Men alligevel har det taget mig noget tid at acceptere der hvor vi er, Josefine og jeg. Jeg tror meget af den følelse er fordi, at jeg har tænkt at jeg “burde” leve på en anden måde eller at en familie jo er med to voksne.

Sådan er det heldigvis ikke mere. Jeg er stolt af vores lille familie. Jeg er stolt af at jeg som singlemor har et dejligt liv og en hverdag med min datter som fungerer. At jeg opnår det vi gerne vil og drømmer om.

Josefine og jeg deler så mange skønne ting. Vi er utrolig gode til at tage på spontane ture. Bare tage af sted. Vi går til ridning sammen hver torsdag. På et mor/datterhold og det er fantastisk at dele den hverdagsglæde. Vi har rejst, bare hende og jeg. Vi er gode til at hygge os, være sammen og være nærværende.

Jeg er utrolig glad for alle de ting vi deler og jeg har lært i meget højere grad, at sætte pris på alt det vi har, i stedet for det vi ikke har.

Jeg drømmer stadig om at møde en voksen at dele livet med. Det skal slet ikke være en hemmelighed. Men altså! Det kan jeg jo godt samtidig med, at jeg faktisk er rigtig glad for den lille singlefamilie som vi er. Ingen anden vil kunne tage det fra os som Josefine og jeg har, og har haft i mange år.

Josefine og jeg blev spurgt om vi ville være med i en lille Malaco film med fokus på forskellige typer familier. Jeg sagde hurtigt ja! Tanken omkring at familier kan være i alle former og konstellationer er så fin og meget relevant for vores tid lige nu.

Jeg synes at budskabet er skønt – der skal være plads til alle slags familier.

Det gav mig også til at reflektere, stoppe op og lige mærke efter. Noget som jeg holder meget af at gøre og som jeg synes er vigtigt en gang i mellem. Det har jeg gjort en ekstra gang her. Jeg føler i endnu højere grad nu, at min lille familie er helt speciel og endnu mere nu end før, at jeg sagtens kan kalde mig en familie selvom vi ”kun” er to.

Der er intet rigtigt og forkert – det vigtigste er at vi har det godt!