Frikadeller med squash

Frikadeller med squash!

Saftige og lækre frikadeller med squash. Squash er en god grøntsag at bruge i madlvaningen, da den er ikke kraftig i smagen og derudover er der godt med væske i. I disse frikadeller er det perfekt, da den grønne sag ikke overtager smagen – de er perfekte til hele familien.

Squashen afgiver lidt væske, som ikke presses fra. Derfor kommes der ikke så meget mælk i farsen. Vælger du at udskifte squash med mere “tør” grøntsag, så giv farsen en ekstra sjat mælk. Det gør ikke noget at farsen er lidt mere blød end man måske tænker er passende. Den “sætter sig” og så bliver frikadellerne dejlig saftige.

Frikadeller med squash

Forberedelses tid: 40 minutter
Samlet tid: 1 time
20 stykker

Ingredienser

  • 500 g hakket svinekød
  • 1 æg
  • ½ stor squash revet (ca. 150 g.)
  • 1 lille løg finthakket, evt. revet
  • 1 dl havregryn
  • ½ dl mælk
  • 1 -1½ tsk salt og lidt peber

Fremgangsmåde

  • Rør kød og salt godt sammen.
  • Tilsæt ægget og rør det godt i farsen.
  • Derefter kommes resten af ingredienserne i.
  • Opvarm en pande med olie og form dellerne med en ske.
  • Frikadellerne steges ved middelvarme i ca. 4-5 minutter på hver side. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

Vi skulle en dag til julebag med min familie og jeg vidste at vi blev mange mennesker. Når vi bruger hele dagen på at bage og hygge, så skal frokosten bare være nem! Så jeg meldte mig på at tage disse frikadeller med squash med og en nem pastasalat.

Jeg lavede faktisk farsen aftenen før, kom den i en bøtte med låg og så stod den bare på køl natten over. Så vil du en dag være ekstra forberedt, så tager farsen ingen skade af det.

Du kan her få mere inspiration til aftensmaden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..