Honningristede solsikkekerner

Honningristede solsikkekerner

Lækre honningristede solsikkekerner. Kernerne bliver søde og sprøde efter en tur i ovnen. Det er lækkert at drysse lidt kerner på salaterne og så kan de opbevares i en bøtte med låg – i længere tid.

De honningristede solsikkekerner er meget nemme at lave og tager ingen tid.

Honningristede solsikkekerner

Forberedelses tid: 2 minutter
Samlet tid: 17 minutter
2 dl kerner

Ingredienser

  • 200 g solsikkekerner
  • 2 spsk flydene honning

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 160 grader.
  • Vend honningen rundt på kernerne, på en bageplade med et stykke bagepapir.
  • Kom bagepladen i ovnen i 15 minutter, hold øje undervejs så kernerne ikke brænder på.
  • Lad de honningristede solsikkekerner afkøle på køkkenbordet før de kommes i en beholder med låg. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

Du kan også prøve disse saltbagte græskarkerner.

Når du opbevarer kernerne i en beholder så kan de godt samle sig lidt. Du skal bare bruge en ske til lige at dele dem fra hinanden og så er de lige til at drysse på salaten.

Det er honningen som gør dem en smule klistret men de står ikke og bliver bløde, så længe de har fået nok tid i ovnen og er blevet sprøde.

Honningristede solsikkekerner

Jeg elsker solsikkekernerne som er tilberedt på denne måde. I sær på salte salater. Altså hvor der fx er en feta ost. Når salaten er meget salt giver det en god smagskombination at tilsætte noget sødt. Og husk altid, at det også er godt at komme noget knas i en salat.

Salt, sødt, knas og sprødt er noget jeg altid forsøger at få i mine salater!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..