Protein pizzabund

Protein pizzabund.

Her får du opskriften på en mættende protein pizzabund med kun 5 ingredienser. Bunden indeholder havregryn, hytteost og æg. Det er et godt alternativ til den traditionelle pizzabund. Den er super hurtig at lave og kræver ingen hævetid..

Jeg har også lavet en pizza med grøntsagsbund, hvor pizzabunden blandt andet indeholder gulerødder og blomkål.

Bunden kan du bruge som basisbund til lige præcis den pizza, som du gerne vil lave. Mulighederne er mange, og det er op til dig, hvad du gerne vil fylde den sunde pizzabund med.

Protein pizzabund

En lækker pizzabund lavet på havregryn, æg og hytteost.
0
Frysegnet: Ja
Holdbarhed: 1-2 dage

Ingredienser

  • 250 g havregryn
  • 250 g hytteost
  • 4 æg
  • tsk bagepulver
  • 1 tsk salt

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 190 grader.
  • Kom alle ingredienserne i en skål.
  • Blend det med en stavblender til en samlet masse.
  • Fordel dejen ud på et bagepapir.
    Hav en skål med vand til at dyppe fingrene i undervejs.
    Dejen er klistret og det gør det nemmere at arbejde med den.
  • Bunden skal være 30-32 cm i diameter, alt efter hvor tyk du vil have bunden.
  • Forbag bunden i 12 minutter.
  • Tag bunden ud og top den med ønsket fyld.
  • Herefter bages den i yderligere 12-14 minutter. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Protein pizzabund uden mel.

Denne her pizzabund er modsat den klassiske pizzadej med hvedemel helt uden mel. I stedet gør man det, at man blander havregryn i. De fungerer godt, når dejen til protein pizzabund skal blive fast og hænge sammen.

Det er også havregrynene der suger væsken , så den bliver god at arbejde med. Det er også derfor, at du lige skal lade den færdige pizzadej stå og sætte sig, inden at du former den til en rund bund.

Så er du på udkig efter en sundere pizza uden mel som kan bruges i stedet for en klassisk pizzabund, så er denne opskrift et super godt alternativ.

Proteinindholdet er højt i denne opskrift på protein pizzabund. Grunden er, at der udover æg er meget hytteost i, og netop hytteost har et meget højt proteinindhold. Pr 100 g. hytteost er 11 gram af dem ren protein.

Glutenfri pizzabund.

Pizzabunden består af hytteost, havregryn, æg, salt og bagepulver. Du har derfor nemt muligheden for at lave en glutenfri pizza. Skift havregrynene ud til en glutenfri variant og så kan du nemt lave en glutenfri pizzabund.

Så er den lige til at fylde med den topping du ønsker!

Mere inspiration til opskriften.
  • Jeg har lavet flere sundere alternativer til pizzaer. Det er en ting, som mange gerne vil spise, selvom at det er et alternativ til den klassiske pizza.
  • Prøv denne her broccoli pizza hvor der kommes blendet broccoli og æg i dejen sammen med hvedemel og salt. Ligesom denne her er det en sundere pizzabund.
  • Man kan sagtens fryse bunden og så have en færdig pizzabund klar til at lave pizzaen. Du kan også fryse den færdige pizza ned. Evt skåret i stykker, så man kan snuppe et stykke eller to op fra frost.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..