Home aftensmad Svampe speltotto med hytteost

Svampe speltotto med hytteost

by Maria
Svampe speltotto

Svampe speltotto – en lettere udgave!

Cremet svampe speltotto i en lidt sundere udgave, end den kendte risotto. Svampe er altid lækkert i en risotto og i denne udgave er der brugt champignon. Du kan let opgradere din spelotto med blandede lækre svampe. Der findes jo så mange forskellige slags!

Du kan toppe din svampe speltotto med et lækkert stykke fisk eller måske stegte kammuslinger! Som ses på billedet her er den toppet med ovnbagte cherry tomater, høvlet parmesan og snittet forårsløg.

Jeg har også lavet denne efterårs udgave – bygotto med hokkaido!

Svampe speltotto

Svampe speltotto med hytteost

Svampe speltotto – en lettere udgave! Cremet svampe speltotto i en lidt sundere udgave, end den kendte risotto. Svampe er altid lækkert i en risotto og i denne udgave er der brugt champignon. Du kan let opgradere din spelotto med… aftensmad Svampe speltotto med hytteost European print
portioner: 2 personer forberedelse: tilberedning:
Nutrition facts: 200 calories 20 grams fat
Rating: 5.0/5
( 1 voted )

ingredienser

  • 150 g. perlespelt
  • 1 håndfuld frisk timian
  • 2 spsk. olie
  • 1 løg, finthakket
  • 1 fed hvidløg, presset
  • 3 dl. vand
  • ½ bouillonterning
  • Ca. 200 g. svampe
  • 2 forårsløg, snittet i ca. ½ cm. tykkelse
  • 100 g. hytteost
  • 1 spsk. citronsaft
  • 25 g. parmesan, revet
  • ½ tsk. salt og lidt peber

Sådan gør du:

  • Skyl perlespelten i koldt vand
  • Sæt en lille gryde på varmen med olie og sauter timian, løg og hvidløg i et par minutter. Kom derefter perlespelt og ½ tsk. salt i og sauter videre et par minutter
  • Hæld bouillon og vand på og lad det simre ved middelvarme under låg i ca. 25 min.
  • Imens varmes en pande op med lidt olie og svampene steges af i lidt olie sammen med de snittet forårsløg
  • Smag på perlespelten til, når bouillon vandet er kogt ind, hvis de stadig er hårde kommes ½ dl. mere vand på
  • Derefter vendes hytteost og revet parmesan i perlespelten og det smages til med citronsaft, lidt friskkværnet peber og evt. salt. Pas på at den ikke bliver for salt, da hytteost også er salt i smagen
  • Tilsidst vendes svampe blandingen i speltottoen og anrettes med de sidste snittet forårsløg og evt. lidt ekstra parmesan på toppen. Velbekomme!

Jeg er vild med risotto. En smagfuld ret, der bare hurtigt kan blive lidt for tung og fed, efter min mening.

Denne svampe speltotto, bliver efter min mening, ikke for tung og den smager fantastisk godt!

Dengang jeg lærte at lave risotto, var det en udgave hvor der kom godt med fløde i og store mængder parmesan ost. Både parmesan og fløde smager dejligt, men det er faktisk ikke nødvendigt! Man kan sagtens få masser af smag i alligevel.

Serveringen her blev toppet med et lille stykke sprødt parmaskinke. 10 minutter i ovnen på 180 grader og så bliver det knasende sprødt!

2 comments

Sanni Engberg 21. september 2018 - 17:55

Hvad med forårsløgene! 😀

Reply
Maria 26. september 2018 - 13:03

Hej Sanni,
Ja det er et godt spørgsmål 😉
De er kommet på toppen og det er rettet i teksten nu!
Kh. Maria

Reply

Leave a Comment