Blomkål- gulerods suppe

Skøn blomkål- gulerods suppe.

Her får du opskriften på en lækker cremet blomkål- gulerods suppe. Smagen er mild, så hele familien kan sagtnes spise med.

Se også opskriften på kartoffel porresuppe lige her!

Suppen her er super nem at lave og den tager heller ikke lang tid. Den er derfor perfekt til en dag hvor maden skal gå rigtig hurtigt. Specielt i de kolde måneder er det bare ekstra dejligt med en varm suppe at lune sig på.

På toppen er der sprøde croutoner. Det smager altså bare rigtig godt med lidt knas på sådan en cremet suppe.

Blomkål-gulerods suppe

En skøn cremet suppe med blomkål og gulerødder.
Forberedelses tid: 10 minutter
Samlet tid: 35 minutter
2 personer
Frysegnet: Ja
Holdbarhed: 2-3 dage

Ingredienser

Suppe

  • 2 fed hvidløg
  • 2 løg
  • ½ blomkålshoved, ca. 500 g
  • 2 store gulerødder
  • 1 l vand
  • 1 bouillonterning
  • 1 tsk salt og lidt peber
  • 3 spsk creme fraiche 38%
  • 3-4 spsk olie til stegning

Crutoner

  • 1 stor "daggammel" grovbolle eller et par skiver
  • 3 spsk olie
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk salt og lidt peber
  • Evt. lidt timian

Fremgangsmåde

Suppe

  • Skær løg og hvidløg i tern. Del blomkålen i mindre buketter.
  • Skræl gulerødderne og skær i grove tern.
  • Svits hvidløg og løg i olie, i en mellemstor gryde.
    Efter et par minutter kommes blomkål, gulerødder, salt og peber i. Det hele svtitses godt af i 5 minutters tid.
  • Vandet hældes på og bouillon kommes i. Kom låg på gryden og lad det simrekoge i ca. 15 minutter.
  • Kom suppen i en blender og hæld den derefter tilbage i gryden. Eller blend suppen med en stavblender direkte i gryden.
    Creme fraichen kommes i, suppen varmes op og smages til med salt og peber eller evt. en ekstra klat creme fraice.

Croutoner

  • Pil og pres hvidløget.
  • På en varm pande med lidt olie ristes hvidløg, timian og brødstykkerne af.
  • Krydr med salt og peber og giv det ca. 10 minutter til brødet er sprødt.
  • Server suppen med croutoner på toppen. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

 

Før i tiden syntes jeg ikke, at en suppe gik for et måltid i sig selv. Måske har jeg altid savnet noget mere at tygge i. Noget med lidt bid i.

Men når jeg så får lavet en suppe som denne, som smager rigtig godt og med nogle sprøde croutoner på toppen, eller en bolle med smør ved siden af, så er jeg egentlig ret godt tilfreds med suppe som aftensmåltidet.

Suppe er genial spise for hele familen og især i vinterhalvåret er det skønt at lune sig på.

Man kan for eksempel også koge noget pasta som et mættende element i sine supper.

Du kan finde flere suppe opskrifter lige her!

Blomkål- gulerods suppe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..