Citronmarineret blomkål

Skøn salat med citronmarineret blomkål!

En lækker og ret simpel salat lavet med citronmarineret blomkål, radiser og agurk. Salaten er nem at lave og kan let bikses sammen imens du laver resten af aftensmaden.

Jeg synes at en gang frikadeller og denne salat er perfekt sommerspise. Det er let og ligger ikke for tungt når der er lidt varmere temperaturer.

I salaten er der også persille og både skal og saft fra citronerne er brugt til at give den rå blomkål en masse smag.

Du må endelige ikke gå ned på krydderurter når du laver salater, det giver simpelthen så meget smag til grøntsagerne.

Citronmarineret blomkål

Forberedelses tid: 15 minutter
Samlet tid: 35 minutter
4 portioner

Ingredienser

  • ½ blomkålshoved
  • 4 spsk hakket bredbladet persille
  • 1 bdt. radiser
  • ½ agurk
  • 2 citroner saft og skal
  • 2 spsk flydene honning
  • 1 spsk olie
  • 1 tsk salt og lidt peber

Fremgangsmåde

  • Skær blomkålen i tynde skiver, skyl det godt og dryp det af.
  • Kom blomkålen i en skål, riv citronskallen over og pres citronaften ud i skålen.
  • Vend også honning og olie i og drys med salt og peber.
  • Imens blomkålen marinerer snittes radiser i tern og agurken deles på midten og det miderste våde stykke skrabes ud med en ske. Agurken skæres også i små tern.
  • Persillen hakkes godt og det hele vendes i blomkålen.
  • Kom salaten på et fad, (hæld det overskydende væske fra.
  • Har du lyst kan du komme et par håndfulde salatblade (evt. ruccola) i bunden af fadet. Det ser dekorativt ud og smager dejligt til. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

3 Responses

    1. Hej Mirjam,
      Tusind tak 🙂 Det lyder skønt!
      Det er bare det bedste når man kan trylle noget sammen med resterne fra køleskabet.
      Kh Maria

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..