Sprød kylling med ovnbagte kartofler

Sprød kylling med ovnbagte kartofler.

Her finder du opskriften på saftig og sprød kylling med ovnbagte kartofler. Kyllingen bliver paneret i en blanding af panko rasp, ost og paprika.

Den sprøde kylling kan også bruges i denne lækre kyllingeburger.

Det er super let at lave og er yderst familievenligt at servere. Der bliver serveret en dejlig chilimayo til, der er super god til at dyppe både kyllingen og de ovnbagte kartofler i.

Sprød kylling med ovnbagte kartofler

Forberedelses tid: 15 minutter
Samlet tid: 1 time
4 personer
Frysegnet: Nej
Holdbarhed: 1 dag

Ingredienser

Små ovnbagte kartofler

  • 1 kg små kartofler
  • 6 spsk olie
  • 2 tsk salt og peber

Sprød kylling

  • 100 g pankorasp
  • 4 stk kyllingebryst
  • 40 g hård ost, fx parmasan
  • 2 æg
  • 100 g hvedemel
  • tsk paprika
  • 1 tsk salt og lidt peber
  • Olie til stegning

Chilimayo

  • 150 g mayonnaise
  • 3 tsk sriracha chilisauce
  • 2 tsk ketchup
  • 1 nip salt og peber

Fremgangsmåde

Små ovnbagte kartofler

  • Tænd ovnen på 200 grader.
    Skyl og skrub kartoflerne, dup dem tørre og halver dem.
    Kom kartoflerne på en bageplade med bagepapir og vend med olie, salt og peber.
    Sørg for at de er godt fordelt på pladen.
    Bag kartoflerne i ovnen i 35 minutter. Vend i dem undervejs.

Sprød kylling

  • Bank kyllingebrysterne helt flade.
    Kom kyllingen ind i en frostpose og brug en kagerulle til at banke med.
    Del hvert stykke kylling i to.
    Riv osten fint og bland den sammen med rasp, paprika, salt og peber i en skål.
    Pisk æggene i en skål for sig og kom mel i en tredie skål.
    Vend kyllingen først i mel, derefter i æg og til sidst i rasp-blandingen.
    Steg kyllingen på en varm pande med rigeligt olie i 3-4 minutter på hver side.
    Krydrer med lidt ekstra salt.

Chilimayo

  • Vend alle ingredienserne sammen i en skål.
    Smag til med salt og peber. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Hvorfor banker man kyllingebryst?

Når du laver sprød kylling med ovnbagte kartofler skal kyllingebrysterne bankes flade, inden de paneres og tilberedes på panden.

Ved at banke dem flade først sikre du dig at få stykker af kylling som både er perfekte saftige og samtidig får en lækker sprød overflade.

Du kan både banke dem flade med en kødhammer, som er en hammer med små knopper på, eller med en helt almindelig kagerulle. Det vigtigste er bare, at de bliver godt flade, når du banker dem.

Hvad er Panko rasp?

I denne opskrift har jeg valgt at panere kyllingen i en panko rasp. Det er en grovere udgave, end den traditionelle rasp som vi ellers bedst kender.

Selve panko raspen bruges allermest i det asiatiske køkken, men vi har efterhånden taget den mere til os her i Danmark.

Du kan for det meste købe den i de fleste supermarkeder. Hvis du ikke har held med at finde den der, så kan du købe det i flere special købmænd. Eller de asiatiske supermarkeder.

Jeg kan klart anbefale dig at bruge panko rasp, når du laver denne opskrift. Det giver en ekstra lækker og crispy overflade at bruge den rasp frem for den klassiske rasp.

Mere inspiration til opskriften.
  • Du kan sagtens bruge almindelige rasp i stedet og blot følge opskriften.
  • Den sprøde kylling kan sammensættes med meget forskelligt tilbehør. Server dem med en frisk salat, bagte rodfrugter, kartofler, chilimayo eller noget helt andet.
  • De sprøde kyllingestykker er også perfekte at bruge i en lækker kyllingburger.
  • Jeg vil anbefale at man spiser kyllingen når den er tilberedt. Du kan sagtens gemme den fx til dagen efter, men kyllingen vil miste noget af sin sprødhed.
  • Kartoflerne bliver dejlig sprøde og kan også sagtens laves sammen med en god burger og bruges som et alternativ til pommes fritterne.

Sprød kylling med ovnbagte kartofler

2 Responses

    1. Hej Nanna,
      Det gør jeg i supermarkedet eller grønthandler/asiatisk marked.
      De fleste dagligvare butikker har chilisaucen på hylden ved de andre asiatiske produkter.
      Kh Maria

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..