Her på bloggen kan du finde inspiration og opskrifter – take away og catering skal du bestille på madhusets hjemmeside →

Sprød kyllingeburger

Sprød kyllingeburger med avocadocreme.

Hvis I har lyst til burger, men gerne vil lave den selv derhjemme, så er denne sprøde kyllingeburger et rigtig godt bud. Den er nem at lave, kræver helt almindelige ingredienser og er en favorit hos både børn og voksne.

Den sprøde panering, den cremede avocadocreme og de syltede rødløg gør burgeren ekstra lækker – uden at den bliver besværlig.

Vil du gøre lidt ekstra ud af det, så kan du evt. bage disse lækre brioche boller til din hjemmelavede burger.

Jeg elsker burger med crispy chicken – den sprøde panering og den saftige kylling er en kombination, jeg vender tilbage til igen og igen.

Derfor vil du elske denne opskrift

  • Klar på ca. 40 minutter
  • Helt almindelige ingredienser
  • Sprød udenpå og saftig indeni
  • Perfekt til både hverdag og weekend
  • Børn og voksne plejer at være vilde med den
4.75 fra 4 stemmer

Sprød kyllingeburger

En lækker saftig kyllingeburger med avocadocreme og chilimayo.
Forberedelses tid: 15 minutter
Samlet tid: 45 minutter
4 burgere
Frysegnet: Nej

Ingredienser

Sprød kylling

  • 2 stk kyllingebryst
  • 50 g pango rasp
  • 20 g hård ost fx. parmasan
  • 1 æg
  • 50 g hvedemel
  • 1 tsk paprika
  • ½ tsk salt og lidt peber
  • Olie til stegning

Avocadocreme

  • 1 moden avocado
  • 1 spsk cremefraiche
  • 1 spsk citronsaft
  • Lidt salt og peber

Derudover

Fremgangsmåde

Sprød kylling

  • Bank kyllingebrysterne helt flade. Kom kyllingen ind i en frostpose og brug en kagerulle til at banke med.
  • Del hvert stykke kylling i to.
  • Riv osten fint og bland den sammen med rasp, paprika, salt og peber i en skål.
  • Pisk æg i en skål for sig og kom mel i en tredje skål.
  • Vend kyllingen først i mel, derefter i æg og til sidst i rasp-blandingen.
  • Steg kyllingen på en varm pande med rigeligt olie i 3-4 minutter på hver side. Krydr med lidt ekstra salt.

Avocadocreme

  • Kom avocado i en skål med cremefraiche og citronsaft. Mos det sammen med en gaffel og smag til med salt og peber.

Saml burgerne

  • Skær burgerbollerne over. Smør bunden med mayo og kom et stykke salatblad på hver.
  • Læg et stykke kylling på salatbladet, fordel syltede rødløg ovenpå og en stor klat avocadocreme på overbollen.
  • Læg toppen på og server. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Mere inspiration til en sprød kyllingeburger.
  • Den sprøde kylling er paneret i panko rasp, men man kan også bruge helt almindelig rasp. Panko rasp findes efterhånden i de fleste supermarkeder, så det er nemt at få fat i.
  • Server fx disse små ovnbagte kartofler til burgerne.
  • I stedet for mayonaise kan du smøre bollen men denne chilimayo. Den er også fantastisk at bruge som dip til de ovnbagte kartofler eller nogle pommes frites.
  • Hvis du bager dine egne burgerboller så kan du med fordel fryse nogle af dem ned. Så er det endnu nemmere næste gang du skal lave burger og vil have hjemmebagte burgerboller til.

 

Sprød kyllingeburger

En nem burger med crispy chicken og avocadocreme i.

Denne opskrift på burger med kylling passer perfekt til en varm sommeraften med familie eller venner på terrassen eller i haven. Men den er helt klart også et godt alternativ til den almindelige burger med bøf af hakket oksekød, som jo nydes hele året rundt.

Det er ikke altid, at man ser, at der kommer avocado i en burger, men jeg lover dig, at det smager godt! Jeg har rørt det til en creme sammen med creme fraiche, så den bliver dejlig cremet. Avocado og kylling går rigtig godt sammen.

Hvis du ikke er til avocado, kan avocadocremen også sagtens undværes. Så kan du altid fylde det i din burger med kylling, som du gerne vil. En panko kyllingeburger kan spises med lidt af hvert!

Spørgsmål til burger med kylling.
  • Kan kyllingeburger fryses? Den færdige burger egner sig ikke til at blive frosset. Til gengæld kan både burgerbollerne og den rå panerede kylling fryses. Du kan også fryse den tilberedte kylling, men paneringen bliver ikke helt så sprød efter optøning.
  • Kan den laves i airfryer? Ja det kan den sagtens. Du vil kunne spare en del fedtstof ved at tilberede kyllingen i en airfryer. Jeg vil anbefale at du sprayer noget olie på de panerede stykker inden de tilberedes. For at gøre dem ekstra sprøde.
  • Hvilken burgerbolle passer bedst? Det er helt op til dig hvilken burgerbolle du vil bruge. En god briochebolle er lækkert. Eller måske I mere er til en klassisk burgerbolle med sesam på toppen, eller måske en fuldkornsvariant?
  • Kan avocadocremen laves dagen før? Jeg vil anbefale at lave den på dagen. Cremen vil miste farve og blive brunlig ved at stå på køl og også miste lidt smag.

10 reaktioner

  1. 5 stars
    Argmen det smagte fantastisk og var nemt at lave. Havde lavet syltede rødløg her fra siden dagen før. Muuummmmmsssss

    1. Hej Louise. Tusind tak for din meget søde besked, beklager jeg først svarer dig nu. Jeg er virkelig glad for, at den sprøde kyllingeburger samt de syltede rødløg faldt i god jord. Det er også to virkelig lækre opskrifter. Jeg er meget glad for, at du kan bruge de opskrifter, som jeg udvikler. Kh. Maria

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..