Home Julefrokost Agurkesalat

Agurkesalat

by Maria
Agurkesalat

Hjemmelavet agurkesalat.

Det tager ikke lang tid at lave din egen agurkesalat og med ganske få ingredienser. Det kan være helt slut med at købe de færdiglavede glas i supermarkederne, når du først har prøvet det selv. Udover at det er utrolig nemt, så smager det altså også bare SÅ meget bedre.

Prøv selv!

Agurkesalat

Agurkesalat

print
portioner: 1 sylteglas forberedelse: tilberedning:
Nutrition facts: 200 calories 20 grams fat
Rating: 5.0/5
( 1 voted )

ingredienser

  • 2 agurker
  • 2 dl lys lagereddike
  • 1 dl sukker
  • 1 dl vand
  • Ca. 8-10 peberkorn
  • 5 lauerbærblade
  • lidt salt

Sådan gør du:

  • Agurkerne skylles og skæres i tynde skiver, (brug et mandolinjern eller et rivejern på den side hvor du kan lave skiver). Fordel skiverne på et et stort tykt lag køkkenrulle eller et viskestykke og drys med lidt salt
  • Imens koges eddiken op med sukker og vand. Så snart sukkeret er opløst, tages det af varmen og køles af. Det er lidt nemmere hvis du hælder væsken over i en anden skål
  • Klem agurkeskiverne mellem hænderne for at vride dem for væsken der er trængt ud
  • Kom skiverne i et tætsluttet glas og hæld eddikelagen over agurkerne og kom evt. peberkorn og lauerbærblade deri
  • Stil glasset på køl

Agurkesalaten kan holde sig ca. 1 uge på køl. Det kan både ses og smages når de ikke er så gode mere.

Hvis du gerne vil have dem til at holde længere kan man evt. skylle opbevaringsglasset med atamon inden der kommes agurkesalat i.

Atamon er til konservering af fødevarer og hæmmer udviklingen af bakterier mm. i fødevarerne.

Agurkesalat

En skøn hjemmelavet agurkesalat serveres til frokostbordet, fx til jul, påske og pinse hvor der bliver bliver lagt ekstra energi og kærlighed i maden. Eller til en gammeldags oksesteg eller grydestegt kylling.

Jeg mindes min mormor og den helt ægte mormormad når jeg selv laver det. For det hører sig virkelig til det skønne mormor køkken.

Opbevaring.

Husk at opbevar dine hjemmelavede agurkesalat i en tæt lukket beholder i køleskabet. Brug eventuelt nogle opbevaringsbøtter fra min shop.

Leave a Comment