Avocado dip.
Her finder du en skøn avocado dip. Den er lavet på få ingredienser og det er en meget nem opskrift. Dippen smager supergodt og er perfekt til chips, grøntsagsstængerne eller noget andet, hvor man lige mangler lidt lækkert at dyppe i.
Du kan prøve at lave disse sprøde rugbrødsstænger til. Det er lækkert at dyppe i den grønne dip.
Avocado dip vil helt sikkert også smage godt i madpandekager eller som en anden form for dressing til aftensmaden.
Avocado dip
Ingredienser
- 1 moden avocado
- 100 g græsk yoghurt, eller cremefraiche
- 1 fed hvidløg
- 1 knsp spidskommen
- 1 spsk citronsaft
- salt og lidt peber
Fremgangsmåde
- Halver avocadoen, fjern stenen og brug en ske til at skrabe kødet ud.
- Pil hvidløget.
- Kom avocado, cremefraiche, hvidløg, citronsaft, og spidskommen i en minihakker.
- Kør til en glat konsistens.
- Smag til med salt og peber.
- Dippen er klar til servering. Velbekomme!
Mere inspiration til opskriften.
- I opskriften bruges der græsk yoghurt, det kan man sagtens udskifte med cremefraiche. Det vil give dippen en lidt mere rund og cremet smag. Yoghurt er mere syrligt i smagen. Men personligt synes jeg begge deler fungerer godt.
- Dippen er især god at servere til tapas, hvor man gerne vil have noget lækkert dip eller dressing til de mange små indslag.
- Jeg har lavet en hel kategori, hvor du kan finde inspiration til dips, dressinger eller pesto. Der kan du helt sikkert finde en dip til lige det, som du skal bruge.
Nem opskrift på avocado dip.
Det er faktisk ret nemt at lave sådan en avocado dip som denne. Det hele skal nemlig blot køres i en minihakker, indtil at det hele er blendet godt sammen. Samlet tager det dig nok ikke meget mere end 10 minutter fra du starter til, at du står med en lækker avocado dip.
Dippen skal have en lækker glat konsistens. Den bliver mere blød og lind, og er ikke nær så grov som en guacamole ofte er. I en guacamole skal der nemlig gerne være lidt struktur i.
Dippen her er god til lige det som du har lyst til at servere den til.
Sådan ved du om din avocado er moden.
Det er vigtigt, at du finder en moden avocado, inden at du skal lave denne opskrift. Men hvad betyder det, at en avocado er moden?
Når en avocado er moden så er den spiseklar. Når en avocado er meget hård og ikke giver efter, når man trykker på den, så er den ikke moden eller spiseklar.
For at finde en moden avocado kan du trykke på den i toppen hvor stilken sidder. Den skal gerne være lidt blød i det. Den må på den anden side heller ikke være alt for blød, for så er den ved at være overmoden.
Avocadoer vokser på træerne og når de plukkes er stilken meget længere. Når vi køber dem i butikkerne er det kun et lille stykke af stilken der er tilbage. Men denne stilk løsner sig også når avocadoen er moden. Så det kan du altid gå efter.
Når en avocado er moden skal den helst ikke ligge ved stuetemperatur mere end et par dage. Så bliver den overmoden og hurtigt dårlig.
Det kan anbefales at opbevare dine avocadoer på køl. Hvis de så ikke er helt modne tager du dem ud og efter 1-2 dage på køkkenbordet, så er de bløde og spiseklar.