Avocado dip med græsk yoghurt og citron!
En skøn avocado dip lavet ud fra en meget nem opskrift.
Den smager godt og er perfekt til chips, grøntsagsstængerne eller noget andet, hvor man lige mangler lidt lækkert at dyppe i.
Du kan også prøve at lave disse sprøde rugbrødsstænger til.
Den vil helt sikkert også smage godt i madpandekager eller som en anden form for “dressing” til aftensmaden.
Avocado dip
Ingredienser
- 1 moden avocado
- 100 g græsk yoghurt
- 1 fed hvidløg pillet og presset
- ½ snackpeber finthakket
- 1 knsp spidskommen
- 1 spsk citronsaft
- ½ tsk salt og lidt peber
Fremgangsmåde
- Halver avocadoen, fjern stenen og brug en ske til at skrabe kødet ud i en skål eller dyb tallerken.
- Mos avocadoen godt med en gaffel.
- Kom alle ingredinserne i skålen og bland det godt sammen.
- Smag til evt. med ekstra salt eller lidt spidskommen.
- Dippen er klar til servering. Velbekomme!
Det er vigtigt, at du finder en moden avocado, inden at du skal lave denne opskrift. Men hvad betyder det, at en avocado er moden?
Det betyder, at avocadoen er spiseklar. Når en avocado er meget hård i det og ikke giver efter, når man trykker på den, så er den ikke moden eller spiseklar.
For at finde en moden avocado kan du trykke på den. Den skal gerne være lidt blød i det. Den må på den anden side heller ikke være alt for blød, for så er den alt for moden.
Mere inspiration til opskriften.
- Den er især god at servere til tapas, eller når man gerne vil have noget dip til sin ret.
- Jeg har lavet en hel kategori, hvor du kan finde inspiration til din dip, dressing eller pesto. Der kan du finde en dip til lige det, som du skal bruge.