Blomkålsrøsti

Blomkålsrøsti som tilbehør til aftensmaden.

Med få ingredienser kan du lave lækre blomkålsrøsti til aftensmaden. De smager skønt og vil f.eks. passe rigtig godt til en god bøf og en frisk salat. Erstat evt. kartoflerne til måltidet med en portion blomkålsrøsti.

Er du en af dem der ikke vil undvære kartoflerne på middagsbordet, går røstierne fint an som grøntsags tilbehøret.

Jeg lavede dem en dag til en god oksemørbrad og en lækker svampesauce. Det var helt perfekt og smagte skønt sammen! Et mindre dyrt stykke kød kan selvfølgelig også gøre det.

Blomkålsrøsti

Forberedelses tid: 15 minutter
Samlet tid: 35 minutter
10 stykker

Ingredienser

  • 350 g blomkålshoved
  • 150 g gulerødder
  • 2 æg
  • ½ tsk salt og lidt peber
  • 50 g revet parmesan

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 180 grader (varmluft)
  • Skræl gulerødderne og fjern blade fra blomkål, (blomkålet halveres)
  • Riv gulerødder og blomkål
  • Kom alle ingredienserne i en skål og bland det godt sammen
  • Måske du undrer dig, om de kan "holde sammen" men så snart røstierne bliver bagt, sætter de sig
  • Ca. 2 spsk. til hver røsti samles med en ske og hånden til flade "klatter", på en bageplade med bagepapir. ca. ½ cm i tykkelse
  • Røstierne bages i ovnen i 20 min. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

Blomkålsrøsti

Gem resterne til madpakker!

Har du også behov for at fornye aftensmadens tilbehør indimellem, så kan du finde flere opskrifter på tilbehør til aftensmaden under kategorien salater, grønt og tilbehør!

Røstierne kan gemmes på køl. Opbevar dem i en bøtte med låg i køleskabet, du kan se Mad og Kærligheds udvalg af opbevaringsbøtter her!

De kan sagtens gemmes og lunes i ovnen dagen efter. Men røstierne smager også godt, når de spises kolde. Så hvis du har nogle stykker i overskud fra aftensmaden, så gem dem og kom dem i børnenes madpakker. Det kan virkelig anbefales, børnene elsker også lidt variation i hverdagens madpakker.

Find flere ideer til madpakkerne her!

11 reaktioner

    1. Hej Pernille,

      Jeg er lidt i tvivl om jeg har prøvet at fryse dem før!
      Selvom jeg er ret stor fan af, at fryse mange forskellige madvarer ned! 🙂
      Jeg kan ikke give dig et helt sikkert svar, men jeg vil mene at det er muligt!

      De bedste hilsner Maria

  1. Har brug for et alternativ til gulerødderne, tror du knoldselleri vil gå an eller rødbeder ☀️☀️

    1. Hej Anja,
      Jeg er sikker på at både knoldselleri og rødbeder vil gå fint an. Det er begge faste grøntsager som vil erstatte gulerod fint.
      Kh. Maria

Har du spørgsmål eller har du prøvet denne opskrift? Fortæl mig hvordan det gik!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..