Cremet grønkålssalat

by Maria
Cremet grønkålssalat

Cremet grønkålssalat med granatæblekerner.

Her får du opskriften på en lækker cremet grønkålssalat, som er et fantastisk indslag til de mange vinter retter.

I salaten er der både grønkål og rødkål som er vendt i en dressing af cremefraiche, lidt sennep, citronsaft og honning. Derudover er der granatæblekerner og æbletern som er to råvarer som ofte bruges i salater.

De giver en skøn syre og sødme, så det kan klart anbefales at bruges i salater hvis man lige mangler det ekstra!

Se endnu flere grønkålssalater her! 

Til salaten bruger jeg mine saltbagte mandler, de smager super godt! Mandlerne er ikke svære at lave og de kan sagtens laves på forhånd.

Cremet grønkålssalat

En lækker sprød salat med grønkål og rødkål.
Forberedelses tid: 15 minutter
Samlet tid: 30 minutter
3 portioner
Frysegnet: Nej
Holdbarhed: 1-2 dage

Ingredienser

Salat

Dressing

  • 200 g creme fraiche, evt. græsk yoghurt
  • 2 spsk honning
  • 1 spsk citronsaft
  • tsk dijon sennep
  • 1 tsk salt og lidt friskkværnet

Fremgangsmåde
 

Salat

  • Skal du lave saltbagte mandler, så start med det.
    De skal trække i vand med salt.
    Og så kan de passende være i ovnen imens salaten laves.
  • Rødkålen snittes fint (vil du helt undgå røde hænder, så brug et par engangshandsker).
  • Grønkålen plukkes af den midterste stilk (stilk kan ikke spises) og bladene hakkes.
  • Begge dele skylles godt, sørg for at det drypper godt af.
    Evt. dup det tørt i et klæde.
  • Tag alle kernerne ud af granatæblet.
    Du kan skære toppen af og lave 6 snit fra toppen og ned langs skrællen.
  • Så er granatæblet til at dele fra hinanden og du kan nemt tage kernerne fra.
    Husk at tage de hvide små stykker fra, det er ret bittert.
  • Skær æblet i små tern.
  • Bland grønkål, rødkål, æble og granatæblekerner sammen i en stor skål.
  • Sørg for at kålen ikke er våd, da det ellers bliver en vandet fornøjelse med dressingen.

Dressing

  • Cremefraiche røres med honning, citronsaft, dijon sennep, salt og peber.
    Smag til.
  • Vend dressingen i salaten. Anret den i en serveringsskål.
    Hak mandlerne groft og drys på toppen. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

Det er en virkelig skøn salat med en masse gode farver. Jeg vil anbefale at man snitter både grønkål og rødkål godt. Bliver det lidt for groft er det ikke så lækkert at tygge på.

De store midterste stilke fra grønkålen vil jeg ikke anbefale at spise. De er meget hårde og bitre. Her er det bedst bare at bruge de sprøde blade.

Mere inspiration til opskriften.
  • Salaten passer rigtig godt sammen med for eksempel et saftigt andebryst.
  • Den er også et friskt indsalg til de ellers tunge elementer der bliver serveret juleaften.
  • Til middagen Mortens aften er denne salat også virkelig skøn.
  • Hvis du har rester tilbage af den lækre salat, så kan den sagtens obevares i køleskabet en dags tid, i en bøtte med låg.

 

Cremet grønkålssalat

Leave a Comment

Opskrift Vurdering