Grønne kyllingefrikadeller med persille og forårsløg.
Her finder du opskrift på grønne kyllingefrikadeller med krydderurter. Det er nogle nemme grønne kyllingefrikadeller med havregryn som hele familien kan højst sandsynligt godt vil kunne lide.
Du kan også prøve disse kyllingefrikadeller uden æg, mælk og mel.
Frikadellerne kan fx også sagtens bruges i en wrap og pitabrød.
Grønne kyllingefrikadeller
Ingredienser
- 400 g hakket kyllingkød
- 1 æg
- 1½ dl mælk
- 40 g havregryn
- 2 spsk hvedemel
- 2 fed hvidløg
- 3 stk forårsløg
- 3 spsk hakket persille
- 2 tsk salt og lidt peber
Fremgangsmåde
- Bland kød og salt godt sammen i en skål.
- Pil og pres hvidløg. Snit forårsløg fint.
- Kom alle ingredienserne i skålen til kødet og rør det godt sammen.
- Opvarm en pande med fedtstof og steg dem ved middelhøj varme.Dellerne skal have ca. 5 minutter på hver side. Velbekomme!
Mere inspiration til opskriften.
- Du kan med fordel lave dobbelt portion, nu hvor du er i gang. Det er meget nemt at lave dobbelt portion, og så vil du takke dig selv den dag, hvor du kan hive nogle lækre frikadeller med kylling op af fryseren.
- Du kan prøve dig frem med andre krydderurter, alt efter hvad du måske selv har i haven.
- Du kan også brune dem af, komme dellerne i et ovnfast fad og give dem 15 min. på 180 grader.
- De her kyllingefrikadeller med havregryn kan spises med eksempelvis pasta, kartofler, tzatziki, salat og brød til.
Grønne kyllingefrikadeller med krydderurter.
I disse nemme kylligedeller er der brugt persille, forårsløg og hvidløg som smagsgivere og den grønne smag. Er du mere til et almindeligt løg og andre krydderurter, så kan det sagtens udskiftes. Nogle gange er det også en idé at bruge det som er i køleskabet, i stedet for at skulle ud og købe nyt.
Skal aftensmaden være meget nem, så lav en let salat til og evt. lidt fuldkorns pasta. Du kan også med fordel lave dobbelt portion, så har du og din familie mad til 2 dage eller ekstra deller til fryseren.
Jeg selv elsker at have nemme løsninger liggende i fryseren. Så er der mad til de dage hvor jeg ikke har lyst til at stå i køkkenet eller til madpakkerne. Og det er jo altid dejligt!
Første gang jeg lavede dem var jeg lidt spændt på om Josefine kunne lide denne udgave. Man kan selvfølgelig sagtens smage at der er persille, forårsløg og hvidløg i dellerne.
Og det er ikke altid det falder i lige god jord hos de mindste. Men hun synes at de var lækre og fik også nogle med i madpakken. Hak det grønne fint, så er der god chance for at familiens mindste gerne vil spise dem.
Find flere frikadelle opskrifter lige her!
2 comments
Ser virkeligt lækkert ud. Vil hører hvad du har i din salat, kunne ikke lige finde mvh Dorthe
Hej Dorthe,
Tak! 🙂
Jeg har heller ikke en opskrift liggende på salaten.
Det er babyspinat med revet gulerod, friske bælget ærter, syltede rødløg og pesto.
Kh. Maria