Gullasch.
Gullasch med kartoffelmos er en traditionel Ungarnsk ret. Denne her opskrift på gullasch er klart den bedste, jeg har lavet! Det er en skøn simreret med oksekød, gulerødder og løg.
Hvis du elsker gryderetter, så skal du også prøve denne her paprikagryde med kylling.
Selvom Gullasch bliver lavet på forholdsvis få ingredienser, så smager den fantastisk godt. Det er nemlig en ret simpel opskrift du får her. Men den gode tid i gryden giver retten en dejlig smag og det møreste kød.
Gullasch kræver derfor god tid i gryden. Men den tid kan bruges på noget andet, imens der spreder sig en skøn duft i hele hjemmet.
Gullasch
Ingredienser
Gullasch
- 500 g skært oksekød i tern, gerne oksetykkam
- 1 stort løg
- 3 fed hvidløg
- 5 lauerbærblade
- 400 g gulerødder i grove tern
- 50 g hvedemel
- 8 dl vand
- 1 bouillonterning fx grøntsag
- 70 g tomatpuré
- 2½ tsk sød paprika
- 1½ tsk salt og kværnet peber
- 4 spsk olie til stegning
Kartoffelmos
- 1 kg kartofler, skrællet og i grove tern
- 30 g smør
- 1½ dl mælk
- 1 tsk salt og lidt peber
- 1 knsp muskatnød, kan undlades
Fremgangsmåde
Gullasch
- En af gulerødderne skrælles og skæres i fine tern.Hvidløg og løg pilles og hakkes. I en varm gryde med olie sauteres de klare.Tilsæt guleroden til gryden.
- Kom kødet i, brun det godt af og drys med salt og peber.
- Drys melet på kødet og kom derefter tomatpuré og paprika i.
- Kom bouillonterning, vand og laurbærblade i, lad det koge op og kom låget på.
- Skru ned på svag/middelvarme og lad retten simre i ca. 2½ time.En halv time før retten er færdig kommes resten af gulerødderne i.
- Smag retten til. evt. med ekstra salt, peber eller paprika.
Kartoffelmos
- Når gryden har simret ca. 1½ times tid, starter du med mosen.
- Kartoflerne koges møre i ca. 25-30 minutter. Hæld derefter vandet fra.
- Kom smør og mælk ved kartoflerne.
- Mos kartoflerne i gryden. Brug en kartoffelmoser eller et piskeris.Smag til med muskatnød, salt og peber.
- Vil du have din mos mere blød og cremet kan du sagtens tilsætte ekstra mælk og smør. Velbekomme!
Mere inspiration til opskriften.
- Lav evt. en dobbelt portion og gem aftensmad til dagen efter. Du kan også fryse de ekstra portioner ned – det er jo så skønt at tænke skridtet videre i hverdagen!
- Jeg serverer ofte lidt grøntsager til mine gryderetter. Du kan evt. dampe broccolibuketter og servere til, det er nemt og en mættende grøntsag, som jeg synes passer godt sammen med gullasch.
- Du kan også servere gullasch med ris til, hvis du ikke vil have kartoffelmos. Dog elsker jeg personligt selv en god kartoffelmos til denne her ret.
- Du kan finde endnu flere aftensmads retter lige her!
Opskrift på gullasch med kartoffelmos.
Det her er en super god opskrift, hvis du i forvejen elsker at spise diverse gryderetter.
Det der er ekstra lækkert ved sådan en type ret er, at kødet bliver ekstra mørt, når det får lov til at simre i lidt tid. Det er derfor godt at lave denne her ret, når du har tid til at lade den simre i de 2-2,5 timer, som klart giver det bedste resultat.
Jeg husker helt tydeligt, første gang jeg fik retten. Jeg var omkring 12 år og var på ferie i Ungarn. Den blev serveret i en skål af brød og kødet var så mørt og smagen var himmelsk.
Jeg tænker, at den form for madoplevelse og madminde meget godt beskriver min glæde og interesse for mad. Den har nemlig altid været der.



2 reaktioner
Er det en spsk eller en tsk her?
1½-2 salt og kværnet peber
Hej Ana,
Godt at du spørger 🙂
Det er tsk. og det er rettet i opskriften nu!
Kh. Maria