Kikærtedeller

by Maria
Kikærtedeller

Grønne kikærtedeller.

Reklame – indlægget er udarbejdet i samarbejde med FiberHUSK.

Lækre og nemme kikærtedeller med majs, spidskommen og persille. De har en skøn og mild smag og får den fineste grønne farve fra persillen.

Du kan servere dem på mange måder. Her er de med en mættende græsk salat hvor der også er kikærter i og lidt pitabrød som er lunet i ovnen.
Du kan også fylde dem ned i hele pitabrød eller i en spidskålswrap – det smager virkelig lækkert.

Kikærtedeller

Forberedelses tid: 10 minutter
Samlet tid: 30 minutter
14 stykker

Ingredienser

  • 240 g kikærter 1 dåse, drænet
  • 100 g majskerner
  • 1 lille rødløg i grove stykker
  • 2 fed hvidløg presset
  • 1 æg
  • ½ dl vand
  • 1 stor håndfuld persille
  • 1 tsk salt og lidt peber
  • tsk stødt spidskommen
  • 1 spsk fiberhusk

Fremgangsmåde
 

  • Hæld væsken fra kikærterne og skyl dem godt.
  • Kom så alle ingredienserne til dellerne i en skål og blend med en stavblender, (eller brug en foodprocessor/minihakker).
  • Opvarm en pande med rigeligt olie.
  • Brug en ske og form dellerne med din ene hånd og skeen i den anden - sørg for at dellerne er flade, ikke højere end 1 cm.
  • Steg dem ca. 4-5 minutter på hver side.
  • Kom lidt ekstra olie på panden undervejs, hvis det er nødvendigt. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

Flere og flere ønsker at skære lidt ned på kødet nogle dage om ugen. Jeg er vild med at blive udfordret i køkkenet også på vegetariske opskrifter. Det er skønt at finde på nye og anderledes opskrifter, som du også kan få glæde af.

Jeg har faktisk også fået mange ønsker på opskrifter der er glutenfrie og det er de grønne deller her.

Fiberhusk

I opskriften har jeg brugt FiberHusk som er pulveriserede Psyllium frøskaller. FiberHUSK er rig på fibre og indeholder hele 85 % kostfibre. Specielt dem der spiser glutenfrit har brug for fibre i kosten.

FiberHUSK er fantastisk når jeg laver glutenfri mad. Det er både godt til madlavning og bagværk. Faktisk så har jeg altid sådan en pakke i køkkenskabet – den rækker nemlig rigtig langt, da man ikke bruger så meget af gangen. Fibrene suger meget væske – det er bare et lille fif, når du står med det i køkkenet.

Kikærtedeller

Jeg elsker at udvikle grønne opskrifter. Opskrifter som er nemme at lave og smager skønt.

Du kan finde flere opskrifter i “Grønt og tilbehør” lige her!

7 comments

Malena Andersen 12. september 2019 - 19:31

Har indladt ægget, da vi ik spiser æg – men synes mine deller splatter noget ud på panden – og blir ik helt faste – hvad har jeg mon gjort galt?

Reply
Rikke Dresler 6. januar 2020 - 17:49

Mine blev også meget smattede. Skal man hælde væden fra kikærter ?
Ellers tak for nogle fantastiske opskrifter ❤
Vh Rikke

Reply
Maria 7. januar 2020 - 9:57

Hej Rikke,
Ja det skal man. Jeg har rettet det i teksten så der ikke er nogen tvivl.
Er ked af at de ikke blev som de skulle.
God dag,
Kh Maria

Reply
Rikke Dresler 24. januar 2020 - 14:27

Tak for svar men de smagte fint, men prøver lige uden væden næste gang. Men igen vi er meget begejstret for dine vegetar opskrifter

Reply
Henrik 21. februar 2020 - 21:30

Hej. En dejlig opskrift hvor jeg kom 2 æg, intet vand og lidt grahamsmel i “farsen” , også iøvrigt doblede op på løg og hvidløg. Det gav en skøn blanding som var let at stege – og velsmagende! Men den er jo selvfølgelig ikke glutenfri……

Reply
Mathilde 15. august 2020 - 17:17

Hej! Kan majs erstattes med en anden grøntsag ?

Reply
Maria 25. august 2020 - 15:16

Hej Mathilde,
Ja sagtens! Majs giver en skøn sød smag til dellerne.
Men de kan sagtens udskiftes.
Kh Maria

Reply

Leave a Comment

Opskrift Vurdering